Dårlig koncentration

Martina Feichter studerede biologi med et valgfag apotek i Innsbruck og fordybede sig også i en verden af lægeplanter. Derfra var det ikke langt til andre medicinske emner, der stadig fænger hende den dag i dag. Hun er uddannet journalist på Axel Springer Academy i Hamborg og har arbejdet for siden 2007 - først som redaktør og siden 2012 som freelance skribent.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Alle lider af dårlig koncentration af og til. Man lykkes da ikke længere i at tage sig af noget opmærksomt og koncentrere sig om det. Den manglende koncentration kan have forskellige årsager. Læs her, hvad disse kan være, og hvad der kan gøres mod dårlig koncentration.

Kort overblik

Årsager: fx mental overbelastning, søvnforstyrrelser, mangel på næringsstoffer, for lidt motion, kredsløbssygdomme, demens, nyresvaghed (nyresvigt), anoreksi, lavt blodtryk, hypothyroidisme
Dårlig koncentration hos børn: genkendes ofte ved skødesløse fejl (f.eks. I regningsproblemer) eller let distraheret. Almindelige årsager er for eksempel overdrevne krav, stress, madintolerance, ADHD eller mangel på muskelspændinger
Hvad hjælper med dårlig koncentration? Afhængig af årsagen, f.eks. Regelmæssige hvilepauser, regelmæssig søvnrytme, mere træning, en afbalanceret kost, afslapningsteknikker, behandling af en underliggende sygdom (f.eks. At tage skjoldbruskkirtelhormoner i tilfælde af hypofunktion)

Koncentrationsbesvær: årsager og mulige sygdomme

Udtrykkene dårlig koncentration eller koncentrationsforstyrrelse beskriver en persons nedsatte evne til at håndtere en bestemt opgave over en lang periode. Dem, der ikke kan koncentrere sig ordentligt, bliver let distraheret af eksterne stimuli, og deres tanker vandrer hurtigt.

Manglende koncentration kan være midlertidig og harmløs eller indikere en alvorlig sygdom. Mulige årsager til dårlig koncentration er f.eks.

Psykologisk overbelastning: Professionelle og / eller private overdrevne krav, alvorlig stress og tidspres op til udbrændthed er mulige årsager til koncentrationsforstyrrelser. På kort sigt kan spænding gøre dig mere effektiv; på sigt udtømmer det imidlertid kroppens egne (koncentrations) reserver.
Mangel på søvn eller søvnforstyrrelser: Enhver, der - uanset årsag - ikke sover nok, skal kæmpe med dårlig koncentration i løbet af dagen. Fordi mangel på søvn blandt andet reducerer aktiviteten i visse hjerneområder, der styrer opmærksomheden.
forkert eller utilstrækkelig ernæring: hjernen har brug for tilstrækkelige kulhydrater, protein, fedt, vitaminer, mineraler og vand for at kunne fungere optimalt. Et uregelmæssigt eller utilstrækkeligt indtag af kulhydrater (f.eks. Ved anoreksi) forårsager udsving i blodsukkeret. Disse kan føre til et fald i ydeevne og dårlig koncentration. En mangel på andre næringsstoffer som B -vitaminer, jern eller magnesium kan også forårsage koncentrationsproblemer.
Stillesiddende livsstil: Mangel på fysisk aktivitet kan føre til dårlig koncentration. For hvis du ikke bevæger dig, fratager du kroppen en vigtig mulighed for bedre blodcirkulation - og dermed også hjernen for en bedre iltforsyning.

Alkoholabstinenssyndrom: Koncentrationsbesvær samt motorisk og indre uro er almindelige symptomer på tilbagetrækning fra stoffet alkohol.
Nedsat cerebral blodgennemstrømning: Manglende koncentration kan også udløses af iltmangel og næringsstoffer på grund af kredsløbssygdomme i hjernen. En almindelig årsag til denne form for utilstrækkelig blodtilførsel til hjernen er "forkalkning" (arteriosklerose) af cerebrale kar.
Demens: Demenssygdomme som Alzheimers er forbundet med hukommelse, orientering og koncentrationsforstyrrelser, for eksempel fordi hjernen ikke længere forsynes ordentligt med blod, hjerneceller dør eller protein afsættes i hjernen.
Attention Deficit Disorder uden (ADD) eller med hyperaktivitet (ADHD): Ikke kun børn, men også voksne kan lide af ADD eller ADHD. Sygdommen er blandt andet forbundet med nedsat koncentration, da visse styrekredsløb i hjernen, der blandt andet styrer opmærksomheden, forstyrres.
Lavt blodtryk (hypotension): Koncentrationsbesvær er typiske symptomer på hypotension, fordi blodgennemstrømningen til hjernen er reduceret. På samme måde kan mangel på ydeevne, træthed, hjertebanken og kolde hænder og fødder indikere lavt blodtryk.
Andre sygdomme og sundhedsforstyrrelser: dårlig koncentration kan forekomme som et ledsagende symptom på forskellige sygdomme og sundhedsforstyrrelser, såsom hypothyroidisme, nyresvigt, depression og højt blodsukker (hyperglykæmi)
Kræftbekæmpende medicin: Lægemidler, der hæmmer cellevækst, såsom dem, der administreres i kemoterapi, kan forårsage problemer med tænkning og koncentration som en bivirkning. Læger taler om "kemobrain". Årsagen til denne bivirkning er stadig uklar. Nogle lægemidler kan beskadige visse hjerneceller, påvirke bestemte hjerneområder og aktiviteter eller hindre produktionen af visse hormoner.

Koncentrationsbesvær: hvad hjælper?

I mange tilfælde kan du selv gøre noget ved dårlig koncentration. Følgende generelle tip kan hjælpe både børn og voksne:

Korrekt ernæring: Spis en afbalanceret og varieret kost for at give din hjerne alle de næringsstoffer, den har brug for. Dette forhindrer dårlig koncentration på grund af fejlernæring.
Drik nok: Drik omkring to liter væske om dagen. De bedste er vand, mineralvand og (usødet) te. En “tørstig” hjerne kan ikke fungere optimalt, hvilket gør det svært at koncentrere sig.
Undgå vegetabilske midler: Spis ikke for meget koffein, nikotin og alkohol.
ingen beroligende eller stimulerende midler: Undgå om muligt sådanne lægemidler.
Regelmæssige hvilepauser: Sørg for, at din krop og dit sind kan komme sig ind imellem - især når stress og overanstrengelse er mulige årsager til dårlig koncentration. For eksempel anbefales gåture i den friske luft.
Sund søvn: Sørg for at få nok søvn til at fjerne koncentrationsproblemer eller forhindre dem i at ske i første omgang. Hvis det er muligt, skal du holde dig til faste sove- og rejsetider.
Afslapningsteknikker: Afslapningsmetoder som autogen træning, yoga eller progressiv muskelafslapning kan hjælpe, når der er meget stress og hektisk hverdag samt nervøse søvnproblemer.

Medieforbrug i moderate mængder: Begræns medieforbrug (fjernsyn, computer, smartphone osv.) Og overdreven lyd (stereoanlæg, hovedtelefoner osv.). Hvis hjernen skal klare for mange eksterne stimuli, bliver det stadig sværere at koncentrere sig.
Øremassage: Du kan også øge din koncentration med en øremassage. For at gøre dette æltes auriklerne kraftigt med fingerspidserne i et minut. Slag derefter auriklerne mod øreflipperne.
Åndedrætsøvelser: Du skal udføre følgende øvelse flere gange om dagen for at forbedre koncentrationen og reducere stress: Sæt dig op og placer dine fødder ved siden af hinanden på gulvet. Læg dine hænder på dine lår, luk øjnene og langsomt indånder og ånder flere gange.

Korsbevægelser: De er også velegnede til personer med dårlig koncentration, fordi de tilskynder venstre og højre halvkugle til at arbejde sammen. For eksempel skiftevis bringe højre albue til det hævede venstre knæ og venstre albue til det hævede højre knæ.
Lægeplanter: Ekstrakter fra ginsengroden bruges f.eks. Ofte til udmattelsestilstande og lette koncentrationsforstyrrelser i midten til alderdommen. Ginkgo -ekstrakter siges at forbedre cerebral blodgennemstrømning, hvorfor de anbefales mod dårlig koncentration på grund af Alzheimers eller utilstrækkelig cerebral blodgennemstrømning.
Æteriske olier: En aroma lampe med et par dråber æteriske olier kan også hjælpe mod dårlig koncentration. F.eks. Er lavendel-, bergamot- og rosmarinolier egnede. Men forsigtighed tilrådes, hvis du er udsat for allergi!
Homøopatiske midler: Homøopati kender også forskellige midler til f.eks. Koncentrationsforstyrrelser Avena sativa D3 (Dårlig ydeevne og udmattelse), Kalium phosphoricum D6 (i tilfælde af glemsomhed) og Aethusa cynapium D6 (med dårlig koncentration).

Koncentrationsbesvær hos børn

De mulige årsager til koncentrationsforstyrrelser hos børn er stort set de samme som hos voksne. De mest almindelige årsager til den manglende koncentration i spirer er:

Overarbejde og stress: Ofte er et overarbejde i skole og familie eller for stramt, overfyldt fritidsplanlægning uden tilstrækkelige pauser skyld i den dårlige koncentration.
Psykologisk stress: Mangel på søvn, stress og følelsesmæssig ubalance er også mulige årsager til dårlig koncentration hos børn. Stressende oplevelser, som et barn ikke let kan klare, har en negativ effekt på koncentrationen.
ADHD: Hvis den manglende koncentration ledsages af impulsivitet og hyperaktivitet, kan ADHD (opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetssyndrom) stå bag. Opmærksomhedsunderskud uden hyperaktivitet (ADD) er mindre almindelig, men det kan også forårsage dårlig koncentration.
Fysiske årsager: Der kan også være fysiske årsager bag koncentrationsforstyrrelser hos børn, for eksempel ubalancer i hormon- eller mineralbalancen, mangel på motion, influenza, lungebetændelse, hjernekontusion, intolerance (f.eks. Over for visse fødevarer eller kemikalier) og miljøgifte.
Manglende muskelspænding: Selv utilstrækkelig muskelspænding kan forårsage mangel på koncentration. For eksempel, hvis et barn skal gøre en aktiv indsats for at sidde oprejst i skolen, er der ikke længere energi nok tilbage til at koncentrere sig om klassen.

Anerkend dårlig koncentration hos børn

En koncentrationsforstyrrelse hos børn kan genkendes, hvis afkommet glemmer mange ting, let distraheres eller ofte laver uforsigtige fejl med skolearbejde. Børnelæger anbefaler undertiden følgende test: Tal med dit barn, mens de tegner eller skriver. Hvis det derefter stopper med denne aktivitet, kan dette være en indikation på mangel på koncentration. Et fuldt koncentreret barn ville ikke lade samtalen distrahere ham fra det, han lavede.

Koncentrationsbesvær: Hvornår skal man se en læge?

Hvis du finder den manglende koncentration ekstremt ubehagelig eller endda truende, bør du kontakte en læge. Det samme gælder, hvis koncentrationsforstyrrelserne opstår pludselig, ikke kan forklares (f.eks. På grund af et usædvanligt højt stressniveau) eller forværres.

En hyppig og uforklarlig mangel på koncentration hos børn bør også afklares af en læge.

Koncentrationsbesvær: hvad gør lægen?

Lægen vil først diskutere patientens sygehistorie (anamnese) i detaljer. En fysisk undersøgelse og muligvis andre undersøgelsesmetoder kan hjælpe med at afklare en organisk årsag til den manglende koncentration.

Lægen kan f.eks. Foretage blodprøver (f.eks. Hvis der er mistanke om jernmangel, nyresvaghed eller hypothyroidisme) eller blodtryksmålinger (hvis der er mistanke om lavt blodtryk) eller bruge billeddannelsestest (hvis der er mistanke om åreforkalkning eller demens).

Hvis der er en underliggende sygdom bag den dårlige koncentration, vil lægen behandle den. Dette forbedrer normalt også koncentrationsevnen.

Tags.: parasitter hjemmemedicin paddepinde giftplanter