Spiseforstyrrelser hos mænd stiger dramatisk

Christiane Fux studerede journalistik og psykologi i Hamborg. Den erfarne medicinske redaktør har siden 2001 skrevet magasinartikler, nyheder og faktatekster om alle tænkelige sundhedsemner. Udover sit arbejde for er Christiane Fux også aktiv i prosa. Hendes første kriminalroman udkom i 2012, og hun skriver, designer og udgiver også sine egne krimi.

Flere indlæg af Christiane Fux Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Anoreksi, bulimi og overspisning: Når det kommer til spiseforstyrrelser, tænker man først på unge kvinder og piger. Faktisk påvirkes mænd også i stigende grad. Det viser en evaluering af data fra det kommercielle sundhedsforsikringsselskab (KKH). En fjerdedel af de yngre er nu mænd, ti år tidligere var det en femtedel.

60 procent flere unge mænd er ramt

Konkret mellem 2008 og 2018 steg antallet af 12 til 17-årige drenge og mænd, der modtog medicinsk behandling for en spiseforstyrrelse, med næsten 60 procent. Blandt kvinder og piger i samme alder var stigningen 22 procent.

Et andet fund, som evalueringen giver: Spiseforstyrrelser er også i stigende grad til stede hos midaldrende mænd og kvinder. Blandt de 40 år og derover er antallet af berørte kvinder steget med mere end halvdelen siden 2008 (plus 54 procent) og blandt mænd i samme alder med næsten det dobbelte (plus 96 procent).

Spiseforstyrrelser går ofte uopdaget

Hos mænd og mere modne kvinder er spiseforstyrrelser mere tilbøjelige til at blive overset af miljøet. Spiseforstyrrelser bemærkes ofte ikke med det samme, især hos mænd. I stedet for at tabe sig dyrker de ofte overdreven sport - for eksempel vanedannende styrketræning. Jo senere lidelsen behandles, jo sværere er det at overvinde.

Mulige tegn på en spiseforstyrrelse omfatter:

• alvorlig vægtforøgelse eller tab
• hyppige svingninger i vægten
• mærkbar muskelvækst
• Overvægt på fysisk udseende
• Abnormiteter i spiseadfærd
• overdrevent sportsligt engagement
• Ændringer i adfærd eller humør (social tilbagetrækning, tab af interesse, humørsvingninger, fald i præstationer i skolen)

Hvad pårørende kan

Venner, forældre eller partnere bør handle, hvis de føler, at der er noget galt. Imidlertid er mennesker med spiseforstyrrelser ofte ikke særlig modtagelige over for sådanne samtaler. Federal Center for Health Education giver følgende råd:

• Fra et førstepersonsperspektiv, del hvilke ændringer i adfærd du har bemærket, og hvorfor du er bekymret.
• Vær åben og forstå. Den pågældende vil ikke åbne sig, hvis han føler sig afvist, devalueret eller misforstået.
• Gør plads til positive emner og oplevelser, der ikke har noget at gøre med spiseforstyrrelsen. Vægt, figur og spiseadfærd bør ikke være i fokus hele tiden. Ellers føler den pågældende person sig reduceret til dette aspekt.
• Beskyldninger, skyld, advarsler eller trusler er ikke nyttige og får kun den pågældende til at trække sig tilbage. Du bør derfor afstå fra at gøre dette.
• Få den berørte til at føle, at du er der for dem, og at den pågældende person ikke er alene. For eksempel kan du komme med tilbud om at tale.
• Motiver dine pårørende omhyggeligt til at søge hjælp, fx på et rådgivningscenter. Tilbyde at følge ham.
• Værdsætter også små præstationer.

Tags.:  Diagnose tænder graviditet