Vaskulær demens

Opdateret den

Martina Feichter studerede biologi med et valgfag apotek i Innsbruck og fordybede sig også i en verden af ​​lægeplanter. Derfra var det ikke langt til andre medicinske emner, der stadig fænger hende den dag i dag. Hun er uddannet journalist på Axel Springer Academy i Hamborg og har arbejdet for siden 2007 - først som redaktør og siden 2012 som freelance skribent.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Vaskulær demens udvikler sig som følge af kredsløbssygdomme i hjernen. Det kan ikke altid klart skelnes fra andre former for demens, da der også forekommer blandede former - såsom demens med flere infarkter. Dette er en form for demens forårsaget af flere og normalt meget små blodpropper i hjernen. Få mere at vide om vaskulær demens her: årsager, symptomer, diagnose, terapi og prognose!

ICD -koder for denne sygdom: ICD -koder er internationalt anerkendte koder til medicinske diagnoser. De kan f.eks. Findes i lægerbreve eller på attester om uarbejdsdygtighed. F01

Vaskulær demens: beskrivelse

"Vaskulær demens" skyldes en forstyrret blodtilførsel til hjernevævet. Afhængigt af mekanismen for denne kredsløbsforstyrrelse skelner læger mellem forskellige former for vaskulær demens. Følgelig er der for eksempel multi-infarkt demens, som er forårsaget af flere små hjerneinfarkt (iskæmiske slagtilfælde). Andre former er subkortikal vaskulær demens og blandet (kortikal og subkortikal) vaskulær demens.

Vaskulær demens tegner sig for omkring 10 til 15 procent af alle demenssygdomme. Yderligere 20 procent er blandede former for vaskulær og Alzheimers demens.

Vaskulær demens: symptomer

Mennesker med vaskulær demens har svært ved at tale sammenhængende, lytte nøje og orientere sig. Dette får dig ofte til at virke forvirret. Der er også driv- og koncentrationsforstyrrelser samt humørsvingninger. Sidstnævnte kan fx udtrykkes ved, at de berørte skifter meget hurtigt mellem grin og gråd (ofte uden tilsvarende følelser).

Vaskulær demens er også forbundet med fokale neurologiske underskud (forårsaget af cerebral infarkt): For eksempel kan hemiplegi, gangforstyrrelser og øgede muskelreflekser forekomme. Forstyrrelser i tømning af blæren (miktionsforstyrrelser) i form af en nødvendighed for at urinere eller inkontinens er også mulige.

Personlighed og social adfærd påvirkes ikke af vaskulær demens. Hukommelsesydelsen påvirkes ofte kun lidt af sygdommen - meget forskellig fra Alzheimers, den mest almindelige form for demens.

Vaskulær demens: årsager og risikofaktorer

Vaskulær demens skyldes utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjernen (cerebral iskæmi), som får nerveceller til at dø. Forskellige mekanismer kan udløse sådan iskæmi:

Den klassiske form for vaskulær demens er multi-infarkt demens: Det opstår, når flere hjerneinfarkt (iskæmiske slagtilfælde) forekommer på samme tid eller på forskellige tidspunkter og får en kritisk masse af nervevæv til at dø af.

I andre tilfælde er vaskulær demens forårsaget af en enkelt, undertiden lille infarkt på et strategisk vigtigt sted (f.eks. Thalamus), der forstyrrer ledningsveje. Læger taler om "strategisk infarktdemens" her.

Cirkulationsforstyrrelsen kan også skyldes en fortykkelse af væggene i små blodkar, der forsyner dybere hjerneområder med blod. Dette fører til små infarkt (lacunae) og skader på nervefibre (marvsskade). Læger taler om subkortikal vaskulær encefalopati (SVE).

Hos nogle patienter er vaskulær demens et resultat af mindre eller større hjerneblødninger (den anden større slaggruppe efter hjerneinfarkt). Så taler man om "hæmoragisk demens".

Der er også andre, sjældnere former for vaskulær demens.

Vaskulær demens: risikofaktorer

Forskellige faktorer favoriserer vaskulær demens. Disse omfatter f.eks. Forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, diabetes mellitus, højt kolesteroltal, fedme, mangel på motion og rygning.

Vaskulær demens: diagnose

Hvis der er mistanke om vaskulær demens (eller en anden form for demens), vil lægen først tage en sygehistorie (anamnese) i samtale med patienten og ofte også med pårørende:

Han har symptomerne beskrevet og spørger om aktuelle eller tidligere sygdomme, såsom hjerte -kar -sygdomme, sygdomme i cerebrale kar, forhøjet blodtryk, forhøjede blodlipidniveauer og diabetes. Han spørger også om patientens nikotin- og alkoholforbrug. Lægen spørger også i hvilket omfang patienten er fysisk aktiv, og om han tager medicin.

Fysisk undersøgelse

Anamnesen efterfølges af en fysisk undersøgelse. Hvis der er mistanke om vaskulær demens, kontrollerer lægen kardiovaskulær status (blodtryk, hjerteaktion, hjertelyde, hjertestørrelse osv.) Og den neurologiske status (følesans og balance, koordination, motorik og styrke samt reflekser) .

Neuropsykologisk undersøgelse

Den neuropsykologiske undersøgelse er også særlig vigtig for diagnosen vaskulær demens. Der udføres forskellige tests for at kunne registrere hjernefunktionsforstyrrelsen ("demensprøver" såsom uretest, MMST og DemTect). Sådanne underskud er meget inkonsekvente ved vaskulær demens.

Billeddannelse

Billedtest som computertomografi (CT) og magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) er vigtige for at udelukke andre årsager til symptomerne. Det kan fx være hjernetumorer, hjerneblødninger eller et "vandhoved" (hydrocephalus). Karakteristiske vævsændringer kan også indikere, hvilken vaskulær demensvariant der er til stede, fx multi-infarkt demens eller demens som følge af et infarkt i vigtige hjerneskiftpunkter (strategisk infarkt).

En ultralydsundersøgelse af de blodkar, der forsyner hjernen, kan afsløre eventuelle indsnævringer (stenoser) og okklusioner.

Laboratorieundersøgelser

En blodprøve fra patienten undersøges rutinemæssigt, hvis der er mistanke om vaskulær demens. Parametre som blodsalte (elektrolytter), blodsukker og leverværdier er vigtige for at identificere risikofaktorer for vaskulær skade, der kan behandles medicinsk. Derudover kan andre årsager til demens (såsom en underaktiv skjoldbruskkirtel eller leverdysfunktion) påvises på grundlag af blodprøverne.

Hvis fundene forbliver tvetydige, tages en prøve af cerebral rygmarvsvæske (spiritus) fra livryggen (lumbal punktering) og undersøges i laboratoriet. På denne måde kan for eksempel inflammatoriske eller immunologiske sygdomme i hjernen udelukkes som årsag til symptomerne.

Genetisk testning

Vaskulær demens kan være forbundet med forskellige genetiske vaskulære sygdomme. Nogle af dem kan påvises ved hjælp af molekylære genetiske metoder. Sådanne genetiske test bør kun udføres, hvis der er begrundet mistanke.

Vaskulær demens: terapi

Årsagen til vaskulær demens kan ikke behandles. Du kan dog forsøge at lindre symptomerne med forskellige terapeutiske foranstaltninger.

Medicin

Der er ingen lægemidler mod vaskulær demens, der er godkendt, og hvis effektivitet er videnskabeligt bevist. I enkelte tilfælde gives der imidlertid medicin til at imødegå de psykiatriske symptomer. Sådanne præparater har ingen specifik godkendelse for vaskulær demens, så de bruges her i "off-label use".

Nogle gange er såkaldte acetylcholinesterasehæmmere og memantine nyttige ved vaskulær demens. Disse lægemidler bruges som antidemenslægemidler, især ved Alzheimers sygdom.

Der er også tegn på, at et bestemt ekstrakt fra ginkgo blade (Ginkgo biloba EGb761) er effektivt til vaskulær demens.

Relevante risikofaktorer for vaskulær skade og underliggende vaskulære sygdomme (såsom forhøjede blodlipidniveauer, forhøjet blodtryk osv.) Bør også behandles med passende medicin. Dette bør forhindre yderligere vaskulær skade og infarkt.

Ikke-medicinsk behandling

Vaskulær demens bør ligesom andre former for demens også behandles på en ikke-medicinsk måde. For eksempel kan kognitiv træning, ergoterapi, musik og danseterapi være nyttig til demens. Hvis du er ustabil med at gå, bør de berørte modtage ganghjælpemidler og regelmæssig gåtræning. Konsekvent toiletuddannelse er tilrådeligt, hvis du har problemer med kontinuitet.

Ikke-lægemiddelforanstaltninger er også vigtige for vaskulære risikofaktorer og underliggende sygdomme. Eksempelvis vil lægen anbefale, at patienten i fremtiden afholder sig fra at ryge og ændrer kost (mindre dyr, mere vegetabilsk fedt osv.).

Vaskulær demens: forløb og prognose

Vaskulær demens følger ikke et ensartet forløb - de underliggende sygdomsmekanismer kan være meget forskellige. Symptomerne opstår normalt pludselig (vaskulær demens efter et slagtilfælde) og forværres ofte i etaper. Nogle former for vaskulær demens udvikler sig imidlertid også langsomt.

Sygdomsforløbet (såvel som symptomerne) påvirkes også af, at rent vaskulær demens ikke altid er til stede. Patienter lider ofte af en blandet form, for eksempel Alzheimers demens plus vaskulær demens. Forventet levetid og forløb kan da næppe forudsiges.

Generelt er patienternes forventede levetid reduceret i mange tilfælde. Vaskulære demenspatienter dør ofte af sygdomme som lungebetændelse, slagtilfælde eller akutte kredsløbssygdomme i hjertet (akut koronarsyndrom = generisk betegnelse for myokardieinfarkt og ustabil angina pectoris).

Tags.:  terapier graviditets fødsel lyst til at få børn