Hvordan sjælen styrer kroppens forsvar

Christiane Fux studerede journalistik og psykologi i Hamborg. Den erfarne medicinske redaktør har siden 2001 skrevet magasinartikler, nyheder og faktatekster om alle tænkelige sundhedsemner. Udover sit arbejde for er Christiane Fux også aktiv i prosa. Hendes første kriminalroman udkom i 2012, og hun skriver, designer og udgiver også sine egne krimi.

Flere indlæg af Christiane Fux Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Frygt, vrede, stress - negative følelser kan svække immunsystemet. Dem, der er optimistiske, bliver derimod sjældnere syge og bliver hurtigere bedre. Årsagen: hjernen og immunsystemet er i konstant kontakt. Læs mere om samspillet mellem sjælen og immunsystemet!

Kommunikationen mellem hjernen og immunsystemet foregår blandt andet via hormoner som fx stresshormonet cortisol. Forsvarsceller producerer også messenger -stoffer, såkaldte interleukiner: De styrer immunsystemets aktivitet og signalerer - hvis de er til stede i store mængder i blodet - til hjernen, at en infektion f.eks. Raser i kroppen. Hjernen øger derefter kropstemperaturen og sikrer, at patienten føler sig slap og sløv - så han tager sig af sig selv. Hvis hjernen registrerer, at interleukinniveauet og dermed immunsystemets aktivitet er for højt, lukker det immunsystemet ned igen.

Ud over sådanne messenger -stoffer fungerer det autonome nervesystem også som et kommunikationsmedium, der overfører beskeder fra kroppen til hjernen og omvendt.

Alarmerede immunceller

Hjernen reagerer normalt på akut stress ved at lade binyrerne frigive mere cortisol. Stresshormonet alarmerer i første omgang det uspecifikke immunforsvar, som også omfatter de naturlige dræberceller. Denne gruppe lymfocytter danner kroppens første forsvarslinje og gør bakterier, vira og svampe ufarlige. Under akut stress cirkulerer større mængder af dem i blodet. Denne reaktion giver mening i evolutionære termer, fordi stress engang primært var en reaktion på farlige situationer. Risikoen for skader er særlig høj i disse områder - og dermed risikoen for, at patogener kan trænge ind i kroppen gennem sår.

Kronisk stress svækker immunsystemet

Kronisk stress har derimod en anden effekt: Kortisolniveauet i blodet øges derefter permanent. Stresshormonet fastgøres til receptorer på overfladen af ​​visse hvide blodlegemer. Som et resultat frigiver disse celler mindre interleukin-1 beta. Dette messengerstof stimulerer normalt immuncellerne til at formere sig. Interleukin-1-beta øger også aktiviteten af ​​naturlige dræberceller og fremmer dannelsen af ​​antistoffer, der er specialiserede i visse patogener. Hvis niveauet af messenger -stoffet falder, falder immunsystemets effektivitet også.

Enhver, der konstant er "elektrificeret", bør derfor ikke blive overrasket, hvis en infektion bliver ved med at lamme dem. I stressende tider vender de irriterende herpesblærer tilbage for mange mennesker, hvis årsag normalt holdes i skak af immunsystemet. Sår heler også langsommere, når den skadede person er stresset.

Stressbremse sport

Alt, der modvirker stress, styrker derimod immunsystemet. Motion får for eksempel blodkortisolniveauer til at falde. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker dermed immunsystemet.

Situationen er imidlertid en anden, når den fysiske anstrengelse er så stor, at den degenererer til stress. Så svækker det immunsystemet. Efter et marathon, for eksempel, er atleter særligt modtagelige for infektion.

Målrettede afslapningsteknikker, såsom autogen træning, progressiv muskelafslapning eller mindfulness -øvelser, har derfor også en understøttende effekt på immunsystemet.

Negative følelsers dødelige kraft

Negative følelser er også generende for immunsystemet. Mennesker, der lider af depression eller angst, er derfor mere modtagelige for infektioner. Hvor stor denne indflydelse er, viser blandt andet undersøgelser med kræftpatienter.I en undersøgelse døde halvdelen af ​​de brystkræftpatienter, der også led af depression inden for fem år - men kun en fjerdedel af de kræftpatienter, der ikke var deprimerede.

Årsagen til dette kan være, at følelsesstabile patienter har flere naturlige dræberceller i blodet. Ud over patogener kan disse også spore degenererede celler og gøre dem ufarlige.

Positivt energiforøgelse

Positive følelser kan derimod styrke immunsystemet og endda forbedre chancerne for at komme sig efter kræft. Målet med psyko-onkologi er derfor at absorbere den følelsesmæssige stress, der følger med kræft. Som en del af behandlingen bruges adfærdsteknikker til at styrke positive tanker og desinficere negative tanker. Derudover er der visualiseringsteknikker, der skaber en positiv stemning.

Hyperaktive immunceller

Immunsystemet dæmpes ikke altid af følelsesmæssig belastning og stress. I nogle tilfælde kan følelsesmæssigt pres også få immunsystemet til at overreagere. Depression, men også kronisk stress og undertrykt vrede, kan forværre eksisterende autoimmune sygdomme såsom leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom ulcerøs colitis.

Eksperter mener, at dette sandsynligvis skyldes mangel på cortisol. Dette skyldes, at cortisol normalt hæmmer produktionen af ​​interleukin-2. På den anden side, hvis cortisolniveauet er lavt, øges interleukin-2-produktionen. Dette kræver flere T -celler på stedet, som også angriber kroppens egne celler som en del af autoimmune sygdomme. Denne teori understøttes blandt andet af observationer om, at symptomer hos nogle gravide med leddegigt forsvinder på én gang - cortisolniveauet stiger under graviditeten.

Allergi-opblussen på grund af stress

En lignende mekanisme fører til, at symptomer på allergiske sygdomme kan forværres under stress. Dette kan for eksempel ske med neurodermatitis og astma. Immunsystemet hos de berørte er overopspændt og producerer store mængder immunglobulin E. Hos allergipatienter knytter disse antistoffer sig til de såkaldte mastceller (en undergruppe af leukocytter), som derefter frigiver histamin. Dette stof forårsager de typiske allergisymptomer som kløe, rødme i huden og hævelse af væv (ødem).

At lære en afslapningsøvelse kan derfor også gøre livet lettere for allergikere, som undersøgelser viser: astmatikere lider færre angreb, neurodermatitispatienters hud forbedres, og høfeberramte nyder også godt af målrettet afslapning.

Tags.:  ældrepleje magasin paddepinde giftplanter