Vær ikke bange for kortison

Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Hvad er kortison?

En række hormoner kaldet glukokortikoider produceres i binyrebarken. De har vigtige funktioner og vidtrækkende virkninger på knogler og muskler, på mineral- og vandbalancen og dermed på kredsløbet, på stofskiftet, immunsystemet og centralnervesystemet samt på blod og øjne. De vigtigste repræsentanter for kroppens egne glukokortikoider er cortisol (= hydrokortison), kortikosteron og kortison. Kunstig videreudvikling af disse naturlige glukokortikoider kaldes fx dexamethason, fluorocortolon, prednison, prednisolon eller triamcinolon. Da virkningerne af alle glukokortikoider er meget ens, opsummeres de i daglig tale under betegnelsen cortison.

Bange for Cortison?

Mange patienter føler sig bange i det øjeblik, de hører ordet kortison. De fleste mennesker tænker derefter på et "hammerlægemiddel" med stærke bivirkninger, som kun gives til meget alvorlige sygdomme. Dette er forankret i oplevelsen med kortisonbehandlinger i 1970'erne, hvor kortison lavede mange negative overskrifter.

På det tidspunkt var der ingen langsigtet erfaring med hormonet. Da det kun blev ordineret til patienten som tabletter eller sprøjter på den ene side og på den anden side i doser, der var for høje, forekom der vidtgående bivirkninger i hele kroppen. Konsekvenserne var Cushings syndrom (muskelnedbrydning, vand og fedtdepoter), undertrykkelse af kroppens egen kortisonproduktion (træthed, appetitløshed, vægttab), undertrykkelse af immunsystemet (infektioner, sårhelingsforstyrrelser), osteoporose, vækst retardering hos børn og unge, mave -tarm -sår, udtynding af huden, acne eller grå stær og glaukom.

I dag ved vi, at store mængder cortison kun er sikre i kort tid. Derfor bruges kun meget små doser til langtidsbehandlinger. Kroppens egne glukokortikoider er også blevet ændret og videreudviklet igen og igen i de seneste år. Deres bivirkninger er meget mindre udtalte end for tidligere års kortisoner. Takket være de nye lokale anvendelsesformer, såsom geler, cremer, salver, øjendråber, næsespray og inhalatorer, virker kortisonen kun der, hvor det er nødvendigt, og ikke længere i hele kroppen. Bivirkninger er tilsvarende lave. Der er nu endda salver eller næsespray med kortison, som du kan købe på apoteker uden recept.

Så før du vil opgive kortison af frygt for bivirkninger, bør du være godt informeret om den aktive ingrediens.

Hvornår bruges kortison?

Kortison er ofte et vigtigt lægemiddel, der giver betydelig lindring fra inflammatoriske eller allergiske sygdomme. I dag bruges kortison hovedsageligt til følgende sygdomme:

• Hudsygdomme
• Astma og allergi
• gigt

Hudsygdomme

Kortison bruges til hudsygdomme som neurodermatitis, psoriasis, udslæt og eksem. Disse er ofte allergiske og manifesterer sig i inflammatoriske reaktioner. Kortisonen påføres huden i form af geler, cremer eller salver.

Astma og allergi

Kortison er blevet uundværlig for astmaterapi. Kortison undertrykker inflammatoriske reaktioner i bronchi og reducerer slimproduktion. Derudover bliver bronkierørene mindre følsomme over for stimuli, der kan udløse et angreb. Kortison er derfor det langsigtede lægemiddel i enhver astmabehandling. Det meste af tiden inhaleres kortisonen. Det gives kun som tabletter i alvorlige tilfælde. Kortison undertrykker også reaktionen på allergier som pollen og husstøv. Kortisonen bruges her i øjendråber eller næsespray eller indåndes.

gigt

Ved reumatiske sygdomme hæmmer kortison den alvorlige betændelse i leddene og dæmper det overaktive immunsystem. Kortisonen tages som en tablet. I den akutte episode bringer en kortisoninjektion lindring.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Den generelle regel:

I geler, cremer og salver, øjendråber, næsespray og inhalatorer (lokal applikation) udvikles virkningerne og bivirkningerne af kortisonen normalt kun på applikationsstedet. Når det drejer sig om tabletter og sprøjter (systemisk brug), fordeles kortisonen over blodet i hele kroppen og dermed dens virkninger og bivirkninger.

Korte, selv højdosisbehandlinger er uproblematiske. Men jo mere højdosis og langsigtet kortison der gives, desto mere sandsynligt er det, at bivirkninger bliver mærkbare. Selv med de lokale medicinske former med få bivirkninger kan en lille mængde kortison passere ind i blodet og muligvis forårsage bivirkninger i hele kroppen.

Når man starter kortisonbehandling, får patienter ofte store mængder kortison til hurtigt at lindre deres værste symptomer. Dosis bør derefter reduceres i små trin og om muligt afbrydes helt. Hvis langvarig kortisonbehandling er nødvendig, skal du samarbejde med din læge for at bestemme den dosis, der stadig er effektiv for dig (lavdosisbehandling). Dette begrænser bivirkninger så meget som muligt. Hos børn bør væksten overvåges regelmæssigt.

Gel, cremer og salver

Ved kortvarig brug af en til to uger er der ingen mærkbare bivirkninger. Langvarig brug kan føre til udtynding af huden, røde vener eller en form for acne (steroid acne). Det berørte hudområde må ikke være inficeret, da kortison også påvirker det lokale immunsystem. Dette gør det muligt for patogener at sprede sig bedre. Det er kun muligt for kortison at komme ind i blodbanen, hvis det bruges over et stort område eller på tynde hudområder (ansigt).

Øjedråber, næsespray, inhalatorer

Også her forbliver de aktive ingredienser normalt på ansøgningsstedet. Med en kort sæsonanvendelse, som med pollenallergi, kan bivirkninger ikke forventes. Lokale bivirkninger er mulige på lang sigt.

Med øjne og næsedråber kan hornhinden eller næseslimhinden tynde og tørre ud (næseblod). Da kortison hæmmer kroppens forsvar, favoriserer det infektioner med svampe eller bakterier. Derudover er det muligt, at der udvikles et glaukom hos tidligere udsatte personer.

Ved indånding, hæshed, hoste og irritationer i halsen kan blive mærkbar. Denne risiko for infektion i mund og hals kan forhindres, hvis du skyller munden grundigt med vand eller en desinfektionsopløsning efter indånding.

Tabletter og sprøjter

En enkelt administration af selv høje doser cortison forårsager normalt ingen eller kun mindre bivirkninger. Men jo længere og mere stærkt doseret den aktive ingrediens er, desto mere mærkbar er bivirkningerne på hele kroppen.

Hvad skal du ellers overveje?

Når de bruges korrekt, er de nye kortisoner en betydelig lettelse for patienten. For en sikker behandling med få bivirkninger skal følgende ting overholdes.

Brug kortisonpræparatet regelmæssigt.

Årsag: Cortison har en meget god effekt, men det sker meget langsomt (efter cirka tre til fire dage). Regelmæssig og rettidig brug er afgørende. Et akut astmaanfald kan f.eks. Ikke bekæmpes med en enkelt inhalation af kortison.

Tag kortison tabletter på det rigtige tidspunkt.

Årsag: Kroppen producerer sin egen kortison i en særlig rytme. Det påvirkes mindst, hvis det tages i de tidlige morgentimer (6:00 - 8:00). Nogle astmatikere skal tage en anden dosis om aftenen på grund af risikoen for natlige angreb.

Stop aldrig med at tage kortison -tabletter pludselig.

Årsag: Kroppen stopper med at producere sin egen kortison under behandlingen. Pludselig seponering af præparatet kan derfor føre til livstruende kredsløbssvigt og chokreaktioner, da kroppen akut har brug for hormonet. Dosen skal derfor gradvist reduceres. Den daglige dosis reduceres over en periode på flere uger, indtil kroppen har genoptaget sin egen produktion.

Tags.:  Menstruation lille barn sund arbejdsplads