Systemisk terapi

Opdateret den

Julia Dobmeier afslutter i øjeblikket sin kandidatgrad i klinisk psykologi. Siden begyndelsen af ​​sine studier har hun været særligt interesseret i behandling og forskning af psykiske sygdomme. Derved motiveres de især af tanken om at gøre det muligt for de berørte at nyde en højere livskvalitet ved at formidle viden på en letforståelig måde.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Systemisk terapi er en psykoterapeutisk procedure. Hun forstår ikke problemer som en lidelse hos en enkelt person, men som en konsekvens af en forstyrrelse i individets sociale miljø - altså systemet. Et system kan for eksempel være familien, skolen eller arbejdsmiljøet. Interaktionerne mellem den berørte person og deres omgivelser er derfor i fokus for systemisk terapi. Læs mere om denne terapimetode!

Hvad er systemisk terapi?

Systemisk terapi betragter mennesker som en del af et system. Alle mennesker i et system er direkte relateret til hinanden - for eksempel i en familie, partnerskab, skole eller arbejdsplads. Ændringer i et system påvirker derfor alle medlemmer. Dysfunktionelle relationer eller ugunstige kommunikationsmønstre i systemet kan påvirke de enkelte medlemmers mentale sundhed.

Systemiske terapeuter tilskriver derfor en persons problemer en funktionsfejl i systemet. I modsætning til andre terapier er fokus ikke på at finde de påvirkninger, der gør dig syg. I systemisk terapi antager terapeuten, at enhver lidelse også opfylder et specifikt formål i systemet. Sammen med patienten forsøger han at afdække funktionen af ​​symptomerne i systemet.

Systemisk terapi kan også finde sted i en individuel indstilling. Plejepersonalet er da ikke til stede, men terapeuten kan for eksempel arbejde med symboler for at inkludere omsorgspersonerne.

Oprindelse i familieterapi

Systemisk terapi udviklet fra familieterapi. Det kaldes derfor også systemisk familieterapi. Tilhængere af systemiske tilgange har erkendt, at det ikke kun er familien, der spiller en rolle for mental sundhed. Du har udvidet familieterapi og inkluderer alle relevante patientrelationer i systemisk terapi.

Systemisk rådgivning: definition

Hvad er systemisk rådgivning? Systemiske rådgivningsmetoder ligner dem inden for systemisk terapi, fordi de følger den samme grundtanke: For at løse problemer starter de med systemet. Systemisk terapi adskiller sig fra rådgivning ved, at psykologiske lidelser behandles som en del af en terapi. Systemisk rådgivning fokuserer derimod på dagligdagens problemer og understøtter de berørte i den konkrete implementering af mål og i problemløsning. Systemisk rådgivning er derfor ofte kortere end systemisk terapi.

Systemisk overvågning

Systemisk overvågning spiller også en vigtig rolle i især psykosociale og kliniske faciliteter. For eksempel støtter en vejleder konsulenter eller psykologer i deres job ved at reflektere over deres arbejde. Systemisk overvågning kan finde sted i en individuel indstilling såvel som i en gruppe. Tilsyn bruges nu også i virksomheder, for eksempel til at forbedre kommunikationsprocesser i teams.

Systemisk coaching

Systemisk coaching omhandler hovedsageligt dynamikken i organisationer og teams. Systemiske trænere anvender systemiske tilgange til at hjælpe enkeltpersoner, teams eller endda ledere i deres faglige udvikling. Ud over systemisk viden har de også organisatorisk ekspertise.

Begreberne "systemisk rådgivning" og "systemisk coaching" er ikke lovbeskyttet. Mennesker, der gerne vil konsultere en sådan konsulent eller coach privat, bør derfor være opmærksomme på deres faglige kvalifikationer. Uddannede psykologer eller psykologer med en kandidatgrad (Psychologist M.Sc.) har gennemført en fagligt kvalificeret og anerkendt uddannelse. Ofte er pædagoger og socialpædagoger / socialrådgivere også aktive som systemkonsulenter eller trænere.

Hvornår laver du systemisk terapi?

En lang række livsspørgsmål kan behandles i systemisk terapi. Lige fra professionelle kriser til håndtering af psykiske lidelser. Systemisk terapi betragtes som en effektiv behandlingsmulighed for humørsvingninger som depression, spiseforstyrrelser, afhængighed, skizofreni og psykosomatiske sygdomme. Børn og unge nyder også godt af systemisk terapi.

Som de fleste terapier giver systemisk terapi kun mening, hvis patienten er villig til at acceptere det. Dette inkluderer viljen til at se på de nøjagtige processer i systemer som f.eks. Familien. For patienter, hvis problemer ikke er relateret til systemer, kan en anden form for terapi være mere egnet.

Hvad gør du med systemisk terapi?

Systemisk terapi handler i første omgang om at forstå relationens strukturer og mønstre i systemet.Hvem indtager hvilke roller? Hvorfor opfører en person sig på en bestemt måde? Hvordan interagerer menneskerne med hinanden? I systemisk terapi er ubalancerede relationer, usunde mønstre og dårlig kommunikation nøglefaktorer, der påvirker psykologiske problemer. Så løsningen er at ændre disse ugunstige mønstre.

Terapeuten koncentrerer sig om de eksisterende ressourcer, som patienten og deres pårørende har med sig. Ofte har de berørte færdigheder, som de ikke har brugt eller brugt forkert. Det kan være evnen til at lytte nøje, til at bilægge tvister eller til at kunne hævde sig selv.

Til behandling af psykiske lidelser undersøger terapeuten også, hvilken funktion symptomerne har i systemet. Et eksempel ville være en deprimeret mor, der er enlig forælder og er bange for, at hendes søn vil opgive hende. Hendes depression hjælper med at forhindre den voksne søn i at flytte ud, fordi han er bekymret for hende.

Dette betyder imidlertid ikke, at terapeuten pålægger moderen ond hensigt. De berørte er normalt ikke klar over virkningerne i systemet. Når de berørte forstår forbindelserne og ser, hvilken mening deres symptomer har i et system, kan de lettere klare dem.

Terapeuten bruger blandt andet følgende systemiske terapimetoder, så forbindelserne i systemet og alternative mulige løsninger bliver synlige:

Systemisk terapi: Cirkulære spørgsmål

Systemiske behandlere bruger ofte cirkulære spørgsmål. De stiller ikke direkte spørgsmålstegn ved den pågældende om deres følelser over for en anden person, men sætter den pågældende person i perspektivet af en tredje person. Som et eksempel kan terapeuten spørge en far, hvordan hans søn ville beskrive forholdet mellem faderen og moren. Denne ændring af perspektiv kan være lidt forvirrende og uvant i begyndelsen. Den cirkulære afhøring gør os i stand til altid at fokusere på hele systemet.

Systemisk terapi: genogram

For at terapeuten kan få indsigt i familiestrukturen, beder han familien om at oprette et genogram. I genogrammet kan familien ikke kun tegne sit slægtstræ, men også bruge forskellige linjer til at vise relationerne mellem hinanden. Tykke linjer kan repræsentere en stærk binding og brudte linjer kan repræsentere en konflikt. Målet med familieterapi er at afdække stive mønstre og fastlåste tanker. Fordi det åbner nye muligheder for at håndtere konflikterne.

Systemisk terapi: familie skulptur

En anden systemisk tilgang inden for systemisk terapi er familieskulptur. Et familiemedlem placerer medlemmerne i rummet, da han eller hun ser forholdet mellem familiemedlemmerne. For eksempel ville familiemedlemmer, der trives godt, være tæt sammen. Konflikter bliver tydelige, når folk vendes tilbage til hinanden.

Denne metode illustrerer, hvordan et familiemedlem opfatter familien og kan få alle involverede til at føle sig stærke. Behandleren instruerer derefter personen om at oprette familien, som de gerne vil have situationen. Familieskulpturen kan være med til at ændre dynamikken i familien.

Systemisk terapi: familiekonstellation

På samme måde som familiens skulptur er mennesker placeret i rummet i familiekonstellationen for at illustrere relationerne i dette system. Det er dog ikke familiemedlemmerne selv, der tegnes. Neutrale mennesker fra en gruppe bliver bedt om at repræsentere familiemedlemmerne. Patienten vælger også selv en repræsentant for sig selv.

Patienten placerer derefter personerne i rummet i henhold til hans familiebillede. Så sætter han sig på kanten og kan observere interaktionen udefra. Terapeuten spørger de stillede mennesker, hvordan de har det i deres position. Selvom deltagerne ikke kender patientens personlige historie, opstår der ofte dynamikker, der ligner dem, der faktisk hersker i familien. Når individer ændrer deres position, ændres dynamikken også. På denne måde kan mulige løsninger afprøves.

Familiekonstellation er en kontroversiel metode. Kritikken af ​​hende opstod fra arbejdet hos terapeuter, der ikke var tilstrækkeligt uddannet til familiekonstellationer, eller som har brugt denne metode til deres fordel. Sådanne terapeuter har også nogle gange ikke den åbne, respektfulde og upartiske holdning, som den systemiske terapeut bør indtage til gavn for sin patient.

Hvad er risikoen ved systemisk terapi?

I systemisk terapi inkluderer terapeuten vigtige omsorgspersoner i terapiprocessen. Hvis eksisterende problemer, for eksempel i familiesystemet, diskuteres åbent, kan der opstå nye spændinger og problemer.

Mange mennesker opfatter i første omgang ændringer som truende, fordi de bringer det velkendte og den deraf følgende sikkerhed i fare. Tilpasning til en ny situation kan skabe modstand hos nogle mennesker. I værste fald reagerer familiemedlemmer endda med aggression. Det er derfor særlig vigtigt, at den pågældende informerer terapeuten om vanskeligheder, der opstår uden for terapien.

Hvor vellykket systemisk psykoterapi er, afhænger af forskellige faktorer. Et godt forhold mellem terapeuten og patienten er særligt vigtigt. Hvis du som patient ikke føler dig godt tilpas i terapien, bør du tale med din terapeut om det og om nødvendigt søge en anden terapeut.

Hvad skal jeg overveje efter systemisk behandling?

Efter terapisessionerne giver det mening at roligt behandle de diskuterede emner. Emner, der er stærkt følelsesladede, opstår ofte i terapien. Giv dig selv og de andre mennesker tid til at ordne deres følelser.

Det er også vigtigt, at indholdet af terapisessionerne ikke bruges til at holde andres fejl. At tale om deres følelser foran andre er en stor kamp for mange mennesker. At behandle hinanden med respekt har derfor også en positiv effekt på terapien.

Hvis problemerne vedvarer efter afslutningen af ​​behandlingen, kan du tale med din terapeut om at forlænge behandlingen. Hvis du opdager, at der opstår psykologiske problemer, skal du helt sikkert kontakte en terapeut igen - enten for en ny systemisk terapi (muligvis nu i en individuel indstilling, hvis det tidligere var en gruppeindstilling) eller en anden form for terapi.

Tags.:  ældrepleje forebyggelse medicin