Prednisolon

og Mag. pharm. Christopher Waxenegger, farmaceut og apoteksjournalist Opdateret den

Christopher Waxenegger studerede farmaci ved universitetet i Wien. Herefter fulgte den vellykkede specialistundersøgelse for apotekerfaget og freelance arbejde i en lægepraksis med fokus på medicinanalyse. Siden 2020 har han dedikeret sig til specialistjournalistik og skriver faktatekster om forskellige sundhedsemner. På ferie nyder Christopher at udforske det skotske højland og nyde naturens ro.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Prednisolon tilhører gruppen af ​​syntetiske, dvs. kunstigt producerede, glukokortikoider. Glukokortikoider er hormoner, der frigiver energi lagret i kroppen og øger organismens vilje til at udføre. I daglig tale kaldes gruppen af ​​glukokortikoider cortison. Prednisolon undertrykker den naturlige forsvarsfunktion-den har en immunsuppressiv, antiinflammatorisk og antiallergisk virkning. Her kan du læse alt om effekter, bivirkninger og anvendelsesområder for prednisolon!

Hvordan virker prednisolon?

Prednisolon hæmmer betændelse, modvirker allergiske reaktioner og undertrykker kroppens forsvar (immunsuppression).

Glukokortikoider som prednisolon binder sig til såkaldte glukokortikoidreceptorer i kroppen. De er typisk placeret inde i cellen. Efter vellykket binding kommer glukokortikoidreceptorkomplekset ind i cellekernen. Der påvirker det aktiviteten af ​​forskellige gener, hvis produkter spiller en rolle i inflammatoriske og forsvarsreaktioner (genomisk effekt). Dette forklarer også, hvorfor glukokortikoider ikke virker med det samme, men kun efter timer eller dage.

Prednisolon kan også bruges meget hurtigere, hvis læger giver det i høje doser direkte i venen (især i nødsituationer). Det binder sig til glukokortikoidreceptorer i cellemembranen og stabiliserer membranen på denne måde (ikke-genomisk effekt). Denne akutte effekt er endnu ikke endeligt afklaret.

I sidste ende forhindrer prednisolon for eksempel, at inflammatoriske celler trænger ind i beskadiget væv og udløser en (ofte overdreven og smertefuld) inflammatorisk reaktion der. Dens immunosuppressive virkning bruges f.eks. Til at forhindre transplantatafstødning. Desuden påvirker prednisolon kulhydrat- og fedtstofskiftet.

Derudover har den talrige andre effekter i kroppen og påvirker f.eks. Også bindevævet eller salt- og vandbalancen.

Hvornår bruges prednisolon?

De antiinflammatoriske, antiallergiske og immunsuppressive virkninger af prednisolon bruges blandt andet i:

• Kronisk polyartritis (den "reumatiske" betændelse i leddene) og andre reumatiske sygdomme
• Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom, ulcerøs colitis)
• Autoimmune sygdomme såsom kollagenose eller lupus erythematosus
• Inflammatoriske sygdomme i øjne, lunger, hud eller lever
• Allergisk chok
• For at forhindre afvisning af transplantat
• Cytotoksisk induceret opkastning
• Pludselig høretab

Derudover kan en dosis prednisolon bruges til at kompensere for en kronisk mangel på kortison i kroppen, som kan skyldes binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom).

Sådan bruges prednisolon

Prednisolon administreres normalt systemisk, dvs. til intern brug. Tabletformen er den mest almindelige administrationsform. Der er også suppositorier, infusions- eller injektionsopløsninger. Læger bruger dette især i nødsituationer, når høje doser er påkrævet eller i indlagt behandling.

Hvis prednisolon kun skal bruges lokalt, bruges prednisolonsalver, cremer, drypopløsninger eller tinkturer også.Prednisolon øjensalve bruges til allergisk konjunktivitis og andre inflammatoriske øjensygdomme.

Hvilke bivirkninger har prednisolon?

Prednisolon tolereres generelt meget godt, når det bruges i kort tid. Det gælder også de høje doser af akutbehandling. Bivirkninger af prednisolonbehandling opstår normalt, når patienter tager højere doser over en lang periode.

Mulige bivirkninger er:

• Øget modtagelighed for infektioner på grund af dets immunundertrykkende virkning
• Omfordeling af kroppens eget fedt med en mulig stigning i bagagerummet (fedme i bagagerummet)
• Nedbrydning af muskelvæv og muskelsvaghed
• Ændringer i appetit, ubehag i maven (f.eks. Betændelse i slimhinden i maven og mavesår)

Risikoen for gastrointestinale sår øges betydeligt, når glukokortikoider som prednisolon tages sammen med acetylsalicylsyre (ASA) og andre ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er såsom diclofenac, ibuprofen). Hvis denne kombination er nødvendig, vil lægen ordinere protonpumpehæmmere (f.eks. Pantoprazol, omeprazol) for at beskytte maven.

Andre, mindre almindelige prednisolon -bivirkninger omfatter:

• Grå stær eller glaukom
• højt blodtryk
• Udtynding af huden (især ved topisk applikation)
• Knogletab (osteoporose)

Prednisolon øjensalve kan reducere visuel ydeevne og lydhørhed i trafikken.

Under intern prednisolonbrug skal det bemærkes, at den såkaldte Cushings tærskel på omkring 7,5 milligram om dagen ikke overskrides, hvis behandlingen varer i lang tid. Ellers øges risikoen for uønskede bivirkninger (Cushings syndrom). En høj prednisolondosis på omkring 1000 milligram om dagen bruges kun til chokterapi, der varer et par dage.

Prednisolon og alkohol kommer ikke godt overens, især med højere doser af stoffet. Dette kan reducere virkningen af ​​prednisolon. Mange patienter rapporterer også, at de tolererer alkohol mindre godt, mens de tager prednisolon.

Med en høj dosis prednisolon kan kombinationen forårsage alvorlig hypoglykæmi eller hypoglykæmi. Den generelle anbefaling er derfor ikke at tage prednisolon og alkohol på samme tid.

Hvad skal man overveje, når man tager prednisolon?

Da prednisoloneffekten blandt andet består i at undertrykke immunsystemet, bør behandling med dette præparat ikke udføres i tilfælde af akutte virusinfektioner (f.eks. Skoldkopper, herpes), før vaccinationer eller hævelse af lymfeknuder.

I tilfælde af eksisterende diabetes mellitus og især forhøjet blodtryk (hypertension), der er svært at kontrollere, bør behandling med prednisolon undgås, hvis det er muligt, eller den skal udføres under lægeligt tilsyn. Prednisolon påvirker også patientens humør og koncentrationsevne. Derfor bør de ikke køre bil eller betjene maskiner, mens de tager høje doser prednisolon.

Skjoldbruskkirtlens optagelse af jod kan reduceres under behandling med prednisolon. Derfor bør skjoldbruskkirtelværdierne kontrolleres regelmæssigt. Om muligt bør prednisolon ikke bruges under graviditet og amning, da prednisolonbivirkningerne også kan overføres til barnet. Lokal anvendelse på huden er udelukket fra dette.

Det kan også interagere med andre lægemidler. Enhver behandling med prednisolon bør derfor kontrolleres regelmæssigt af en læge. Type og mængde dosering afhænger af sygdommen, dens sværhedsgrad og andre individuelle faktorer.

Især hos børn er den aktive ingrediens tilpasset størrelse, alder og kropsvægt.

Sådan får du medicin med den aktive ingrediens prednisolon

Lægemidler med den aktive ingrediens prednisolon kræver recept i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Siden hvornår har prednisolon været kendt?

Prednisolon blev udviklet og lanceret på markedet i 1957 af det tyske lægemiddelfirma Merck. På grund af sin alsidige anvendelse og sin profil for handling, erstattede den hurtigt andre kortisonpræparater, der blev brugt dengang, og er siden blevet et af de bedst sælgende lægemidler på det internationale marked.

Flere interessante fakta om Prednisolon

Prednisolon -bivirkningerne kan forværres ved at stoppe det for pludseligt efter langvarig behandling. Desuden kan patientens naturlige hormonbalance forstyrres, fordi kroppen nedbringer sin egen produktion af kortison under behandlingen.

Efter en længere behandling bør prednisolon derfor tilspidses. Det betyder, at det vil blive reduceret i både sin daglige og enkeltdosis over en længere periode, før det endelig kan seponeres. Nedtrapning af prednisolon er ikke nødvendig, hvis behandlingen kun varer et par dage.

Tags.:  sports fitness tænder anatomi