Elektrolytter

og Eva Rudolf-Müller, læge

Eva Rudolf-Müller er freelance skribent i medicinske team. Hun studerede humanmedicin og avisvidenskab og har gentagne gange arbejdet inden for begge områder - som læge i klinikken, som anmelder og som medicinsk journalist i forskellige specialtidsskrifter. Hun arbejder i øjeblikket inden for onlinejournalistik, hvor en bred vifte af medicin tilbydes til alle.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Elektrolytter er stoffer, der kan lede elektricitet i en vandig opløsning. De forekommer både som positivt og negativt ladede partikler (ioner). Vigtige repræsentanter er f.eks. Kalium, natrium, calcium og magnesium. Læs alt, hvad du behøver at vide om elektrolytter her: definition, opgaver, normale værdier og mulige årsager til en forstyrret elektrolytbalance.

Hvad er elektrolytter?

Elektrolytter er stoffer (salte, baser, syrer), der i vandig opløsning nedbrydes til positivt eller negativt ladede partikler (kationer eller anioner). Sammensætningen af elektrolytterne i forskellige områder af kroppen, dvs. inden for og uden for en celle, er præcist afbalanceret. Hvis den ændrer sig, kan cellen ikke længere udføre sin funktion og muligvis ikke overleve.

Særligt vigtige elektrolytter i vores krop er:

positivt ladede ioner	kemisk symbol	negativt ladede ioner	Kemisk symbol
brint	H +	fluor	F-
natrium	Na +	chlorid	Cl-
kalium	K +	jod	J-
ammonium	NH4 +	Hydroxyl	Åh-
Hydronium	H3O +	nitrat	NO3-
magnesium	Mg2 +	Bicarbonat	HCO3-
kalk	Ca2 +	oxid	O2-
Jern II	Fe2 +	sulfat	SO42-
Jern III	Fe3 +	fosfat	PO43-

Elektrolytter: natrium

Det meste af natrium i kroppen er uden for cellerne. Sammen med kalium spiller natrium en vigtig rolle i den elektriske spænding og transportprocesserne gennem cellemembranen.

Elektrolytter: kalium

I modsætning til natrium findes kalium hovedsageligt inde i cellen. Der modtager den cellemembranens såkaldte hvilepotentiale - dette er for eksempel vigtigt for muskelcellernes kontraktilitet. Kalium er også en vigtig komponent i forskellige enzymreaktioner i kroppen.

Elektrolytter: calcium

Ligesom kalium- og natriumioner er calciumioner positivt ladede elektrolytter, dvs. kationer. I kroppen lagres 99 procent af calcium i knoglerne. Inde i cellen fungerer den som et vigtigt messenger -stof i transmissionen af signaler, for eksempel under muskelsammentrækning eller frigivelse af lagrede stoffer.

Elektrolytter: magnesium

Magnesium findes hovedsageligt inde i cellen. Der har det mange opgaver i enzymatiske reaktioner, produktion af proteiner, metabolisme af DNA og RNA og muskelaktivitet. Over halvdelen af magnesiumet er bundet i knoglerne, men det findes også i større mængder i musklerne. Kun en procent af den samlede mængde magnesium i kroppen udsættes for serum og kan måles der.

Elektrolytter: chlorid

Menneskekroppen indeholder omkring 80 gram chloridioner, hvoraf en tredjedel er pakket i muskelceller eller røde blodlegemer. Klorid er den vigtigste negativt ladede ion uden for cellen og en vigtig "partner" af natrium. I tilfælde af forstyrrelser i elektrolytbalancen ændres begge elektrolytter derfor ofte i samme retning.

Elektrolytter: jern

Jern er enten bivalent eller trivalent i kroppen og kaldes kemisk Fe2 + eller Fe3 +. Som en bestanddel af hæmoglobin spiller det primært en rolle i transporten af ilt. Voksne bør indtage 10 (mænd) eller 15 (kvinder) milligram om dagen. Gravide og ammende kvinder har et øget jernbehov.

Hvornår bestemmer du elektrolytterne?

Lægen vil bestemme elektrolytterne, når der er mistanke om en elektrolytforstyrrelse. Laboratorieværdierne for calcium, kalium og natrium registreres ofte som standard. Symptomerne, der forårsager mistanken om individuelle elektrolytforstyrrelser, varierer afhængigt af den berørte ion og omfanget af lidelsen. Men da elektrolytterne indbyrdes påvirker hinanden i deres komplekse ligevægt, bestemmer lægen normalt flere værdier.

Elektrolytter: referenceområde

Læger bestemmer elektrolytterne i blodet eller i urinen.

ion	Blodserum	urin
natrium	135-145 mmol / l	50-200 mmol / 24 timer
kalium	3,8-5,2 mmol / l	30-100 mmol / 24h
ammonium	-	<50 mmol
magnesium - Kvinder - Mænd	0,77-1,03 mmol / l 0,73-1,06 mmol / l	2,05-8,22 mmol / 24h
kalk - Kvinder - Mænd	2,02-2,60 mmol / l	<7,5 mmol / 24 timer <6,2 mmol / 24 timer
chlorid	96-110 mmol / l	140-280 mmol / 24 timer

En blodprøve er nødvendig for at bestemme jernniveauet. Det er især afhængigt af alder, kost og hormonelle ændringer, såsom graviditet. Det er også udsat for store udsving i løbet af dagen.

Hvornår er elektrolytterne lave?

Elektrolytmangel kan være både absolut og relativ. I tilfælde af absolut mangel mangler kroppen faktisk en vis mængde af den pågældende ion. Den hyppigere relative mangel er derimod baseret på en ændring i væskebalancen, hvilket fører til en fortynding af elektrolytterne.

Natriummangel

Relativ hyponatriæmi på grund af fortyndingseffekten forekommer f.eks. Ved hjertesvigt, levercirrhose eller kronisk alkoholisme. Et reelt tab af natrium opstår blandt andet ved brug af drænmedicin, opkastning og diarré eller fra en dysfunktion i binyrerne.

Kaliummangel

Hvis kaliumniveauet er for lavt, kalder lægen det for hypokaliæmi. For eksempel er det resultatet af hyperaldosteronisme (Conn syndrom) eller et øget niveau af insulin og catecholaminer (adrenalin, noradrenalin). Kroppen mister også kaliumioner ved opkastning, diarré og særlige dehydratiserende midler (loop -diuretika).

Calciummangel

En akut calciummangel (hypokalcæmi) fører blandt andet til prikkende fornemmelser, muskelstivhed og kramper. Hvis calciummangel fortsætter over en længere periode, forstyrres hår- og neglevækst. Årsagerne til lave calciumniveauer omfatter:

D -vitaminmangel (f.eks. På grund af for lidt sollys)
visse lægemidler, såsom diuretika eller glukokortikoider
Overdreven hurtig, dyb vejrtrækning (hyperventilation)
Nedbrydning af muskelceller (rabdomyolyse)

Mangel på klorid

En kloridmangel skyldes fx gentagne voldsomme opkastninger, da mavesaften indeholder meget klorid. Den underliggende sygdom er for eksempel en bulim spiseforstyrrelse eller en alvorlig mave -tarm -infektion (f.eks. På grund af norovirus). Andre mulige årsager til en kloridmangel er:

regelmæssig brug af vandmedicin (diuretika)
Overdreven hurtig, dyb vejrtrækning (hyperventilation)
Overskud af aldosteron
Cushings syndrom

Jernmangel

Kronisk blødning er en almindelig årsag til jernmangel; for eksempel er unge kvinder med kraftig menstruationsblødning særlig påvirket. Et øget behov for jern i vækstfasen eller graviditeten fører til en relativ jernmangel. Andre årsager til lave jernniveauer i laboratoriet er:

lavt jernindhold (strengt vegetarisk eller vegansk mad)
nedsat jernabsorption (f.eks. efter fjernelse af maven eller på grund af cøliaki)
kronisk betændelse (f.eks. leddegigt eller inflammatorisk tarmsygdom som fx ulcerøs colitis)
genetiske årsager

Hvornår øges elektrolytterne?

Stigningen i elektrolytter er enten baseret på øget optagelse og resorption, nedsat udskillelse eller en fordelingsforstyrrelse.

Overskydende natrium

Den mest almindelige årsag til hypernatræmi er overdreven vandtab. Dette sker for eksempel med forbrændinger, kraftig svedtendens og feber, men også med diabetes insipidus. Et absolut overskud af natrium skyldes normalt et øget natriumindtag (drikke saltvand, hvilket giver store mængder natriumchlorid eller natriumbicarbonat).

Overskydende kalium

Patienter med nedsat nyrefunktion har særlig stor risiko for at udvikle overskydende kalium (hyperkaliæmi). Denne risiko øges, hvis disse patienter også spiser fødevarer, der er højt i kalium, såsom bananer.

Visse lægemidler, såsom aldosteronantagonister eller kaliumbesparende dehydreringsmedicin, øger også serumkalium. De må derfor ikke tages, hvis du allerede kender til hyperkalæmi. Andre sygdomme, der er forbundet med øgede kaliumniveauer, omfatter:

Hormonelle lidelser såsom mangel på insulin eller overskydende cortisol
Nedbrydning af muskel- og tumorceller eller røde blodlegemer
Burns
alvorlige traumer

Calciumoverskud

Da en stor del af kroppens egne calciumioner er bundet i knoglerne, frigives disse elektrolytter i blodet, især ved sygdomme med knogledød. Sådanne sygdomme er f.eks. Knoglemetastaser, osteochondrose dissecans eller chondroblastoma. Hypercalcæmi opstår også som følge af:

Overaktiv parathyroidkirtel (primær hyperparathyroidisme)
Brug af visse lægemidler (lithium, thiazider, vitamin D -tilskud)
Sarkoid
langvarig immobilisering
familiær hypokalciurisk hypercalcæmi

Overskydende klorid

Sygdomme, der øger blodchloridniveauerne inkluderer nyresvigt, hovedtraume og bromforgiftning. Sidstnævnte har faktisk ingen indflydelse på selve kloridet, men de absorberede bromider indgår i bestemmelsen af chloridet.

Overskydende jern

Hvis kroppen ikke kan udskille overskydende jern, men gemmer det, fører det til øgede jernniveauer i serum. Årsagerne hertil er for eksempel øget jernabsorption, for eksempel ved arvelig hæmokromatose eller ineffektiv dannelse af røde blodlegemer. Jernoverbelastning kan også skyldes meget hyppige blodtransfusioner.

Hvad skal jeg gøre, hvis elektrolytværdierne ændres?

Da en elektrolytmangel normalt er en relativ mangel, er den første ting at gøre at genoprette balancen i vand- og elektrolytbalancen. For eksempel, hvis der er en elektrolytforstyrrelse på grund af fortynding (dvs. overdreven væske), kan lægen ordinere dræningsmidler. Omvendt, hvis der mangler vand, skal man passe på, at der er tilstrækkeligt væskeindtag.

Hvis der er en absolut mangel, skal du genopbygge elektrolytbalancen. Til dette formål kan lægen ordinere substitutionspræparater, der indeholder de relevante elektrolytter og skal tages over en periode på flere uger. Sådanne præparater er tilgængelige f.eks. Som tabletter eller opløselige granulater til drikke. En transfusion kan også være nødvendig i tilfælde af alvorlige elektrolytforstyrrelser.

Desuden bør lægemidler, der fører til tab af individuelle elektrolytter, om muligt afbrydes, medmindre de er akut nødvendige.

Hvis visse elektrolytter er i overskud, gives der også specifik behandling (såsom at tage kompleksdannende midler eller blodudslip, hvis der er et overskud af jern, eller tage diuretika, hvis der er et overskud af kalium).

Tags.: fodpleje bogtip søvn