Parkinsons: hjernens pacemaker mod adfærdsafhængighed
Christiane Fux studerede journalistik og psykologi i Hamborg. Den erfarne medicinske redaktør har siden 2001 skrevet magasinartikler, nyheder og faktatekster om alle tænkelige sundhedsemner. Udover sit arbejde for er Christiane Fux også aktiv i prosa. Hendes første kriminalroman udkom i 2012, og hun skriver, designer og udgiver også sine egne krimi.
Flere indlæg af Christiane Fux Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.Ved Parkinsons sygdom hjælper medicin, der øger dopaminniveauet i hjernen. Men på lang sigt har de ofte ubehagelige bivirkninger: De reducerer patientens impulskontrol. Konsekvenserne kan være afhængighed af shopping og spil, overspisning eller overdreven lyst til sex.
De tvangstanker er meget belastende for patienterne og deres nærmeste. Men der er en mulig modgift: dyb hjernestimulering. Såkaldte hjernestimemaskiner bruges til dette formål.
Pacemaker til hjernen
Disse enheder er blevet ordineret til Parkinsons patienter i lang tid. Elektroder placeres dybt i hjernen, hvor de stimulerer bestemte områder af hjernen med elektriske impulser. De bringer så at sige patientens hjerne tilbage i rytme og hjælper dermed mod bevægelsesproblemer som tremor, gangforstyrrelser eller såkaldt frysning, hvor patienten pludselig fryser i bevægelse.
Indtil videre er enhederne imidlertid kun blevet brugt, når lægemidler ikke længere er effektive. Forskere, der arbejder med prof. Paul Krack fra universitetshospitalet i Genève, har nu opdaget, at dyb hjernestimulering kan forbedre både bevægelse og impulskontrol.
Forskerne havde rekrutteret i alt 251 Parkinsons patienter til undersøgelsen. Halvdelen af dem fortsatte med kun at tage Parkinsons medicin. De andre modtog dyb hjernestimulering ud over medicinen.
Bedre impulskontrol
Efter to år var adfærdsproblemerne hos patienterne med hjernestimulatorer blevet væsentligt forbedret - i gruppen behandlet rent med medicin var de dog blevet værre.
Forskerne kunne ikke bestemme mulige negative virkninger af behandlingen, såsom apati eller en højere tendens til depression, som kan være forbundet med overdrevent hæmmede impulser.
Bedre livskvalitet, mindre medicin
Tidligere evalueringer havde allerede vist, at lægemiddeldosis kunne reduceres med 38 procent under hjernestimuleringen. Hos de andre patienter skulle den dog øges med 21 procent. Derudover var livskvaliteten for patienter med en hjernestimulator forbedret betydeligt.
Dopaminmangel i hjernen
Ved Parkinsons sygdom dør dopaminproducerende nerveceller i hjernen i stigende grad. Messenger-stoffet er blandt andet vigtigt for finjustering af bevægelser. Hvis antallet af dopaminproducerende celler falder til under 60 procent, vises de første bevægelsesforstyrrelser.
Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige sygdomme i nervesystemet. Omkring 220.000 patienter lider af det i Tyskland.
Tags.: Sygdomme terapier laboratorieværdier
