kuldegysninger

og Sabine Schrör, medicinsk journalist

Hanna Rutkowski er freelance skribent for medicinske team.

Mere om -eksperterne

Sabine Schrör er freelance skribent for medicinske team. Hun studerede forretningsadministration og public relations i Köln. Som freelance -redaktør har hun været hjemme i en lang række brancher i mere end 15 år. Sundhed er et af hendes yndlingsemner.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Mange mennesker kender til kuldegysninger (med.: Febris undularis) ved febrile infektionssygdomme. Kroppen reagerer på indtrængning af patogener som vira og bakterier med en stigning i temperaturen som et forsvar. Med feberen er der ofte en følelse af kulde, der ledsages af undertiden voldsomme muskelrysten. Denne rysten får kropstemperaturen til at stige hurtigere. Læs alt, hvad du har brug for at vide om fænomenet kuldegysninger her.

Kort overblik

• Hvad er kuldegysninger? Muskelrysten kombineret med kuldegysninger. Forekommer ofte i episoder som en del af febrile infektioner: muskelrysten genererer varme og øger dermed kropstemperaturen. Dette er en bedre måde at bekæmpe patogener på.
• Årsager: kulderystelser med feber fx forkølelse, influenza, lungebetændelse, skarlagensfeber, erysipelas, betændelse i nyrerne, blodforgiftning (sepsis), legionærsygdomme, tropiske sygdomme (såsom malaria, gul feber). Med kulderystelser uden feber fx hypotermi, solstik / hedeslag, abstinenssymptomer, psykisk sygdom, akut glaukom, svampeforgiftning, hypertyreose.
• Hvad skal man gøre? Hvis patienten har feber, skal du dække patienten godt til, lade ham drikke meget, eventuelt bruge feberbekæmpelsesforanstaltninger (såsom lægomslag). I tilfælde af hedeslag eller solstik: kom ud af solen, læg kølige kompresser til dit hoved, overkrop og hovedet op. I tilfælde af hypotermi: langsomt varme den berørte person fra torso (f.eks. Med varme, fugtige klude på maven).
• Hvornår til lægen Hvis der er tegn på influenza eller anden sygdom, der kræver behandling, med eller uden feber. Hvis der er mistanke om hedeslag, solstik, tropiske sygdomme, hypotermi. En forkølelse er derimod let at helbrede dig selv.

Kuldegysninger: definition og årsager

Kuldegysninger er, når du pludselig bliver ekstremt kold, og musklerne i hele din krop ryster. Dette er normalt en varsel om feber. Fænomenet kan også forekomme uden feber. Årsagerne til kuldegysninger er mange. Fra den klassiske forkølelse til influenza, lungebetændelse, skarlagensfeber eller betændelse i nyrerne til blodforgiftning, kan en lang række sygdomme være forbundet med kuldegysninger. Uden feber kan der forekomme kuldegysninger, for eksempel ved hypotermi, solstik eller svampeforgiftning.

Hvad er kuldegysningens funktion?

Kulderystelser (Febris undularis) varsler ofte feber. Immunsystemet er særligt aktivt i tilfælde af infektioner med bakterier, parasitter, vira eller svampe ved at frigive feberfremkaldende pyrogener. Disse stimulerer varmereguleringscentret i hjernen til at øge kropstemperaturen, for så kan visse forsvarsmekanismer fungere bedre. Hvis kropstemperaturen stiger til mere end 38 grader Celsius, taler man om feber.

For hurtigt at øge temperaturen begynder musklerne at ryste - kulderystelser udvikler sig. Disse er simpelthen hurtige sammentrækninger af store skeletmuskler, såsom lår, kæbe eller ryg. Ofte chatter tænder, da underkæben kun er fastgjort relativt løst. Musklernes rysten skaber varme, så kropstemperaturen stiger effektivt og hurtigt. Derudover forsynes de berørte områder af kroppen med mere blod og dermed varmet op. Muskelrysten ledsages normalt af kuldegysninger, deraf navnet kuldegysninger.

Generelt kan kuldegysninger ikke manipuleres efter behag. Rystelserne kommer i burst, varer i flere minutter og forsvinder derefter igen. Ofte sover de berørte dybt bagefter, fordi muskelrysten er fysisk meget anstrengende, især i en tilstand svækket af sygdom.

Hvad er årsagerne til kuldegysninger?

Febersygdomme forårsaget af bakterier, vira, svampe eller parasitter udløser normalt kuldegysninger. Hos børn er harmløse infektioner ofte nok til at hæve temperaturen og udløse kuldegysninger.

Derudover kan tumorer og autoimmune sygdomme forårsage feber og dermed kuldegysninger.

Vigtige årsager til ufrivillig muskelrysten og kuldegysninger er for eksempel:

• Influenza og forkølelse: En generel følelse af sygdom, hovedpine og kropssmerter samt feber med kuldegysninger er blandt de typiske symptomer på disse virusinfektioner.
• Lungebetændelse: Ud over hoste og sputum og brystsmerter er høj feber med kuldegysninger typisk ved lungebetændelse.
• Skarlagensfeber (Scarlatina): Sygdommen ledsages normalt af kuldegysninger og høj feber, ondt i halsen og tonsillitis, "hindbærtunge" og typiske udslæt. Mavesmerter og opkastning er også mulige.
• Erysipelas: Det bakterielle patogen, der forårsager skarlagensfeber, kan også udløse andre sygdomme, herunder erysipelas - en akut betændelse i huden. Symptomerne er omfattende rødme og smertefuld hævelse af den berørte hud samt kuldegysninger og høj feber.
• Betændelse i nyrebækkenet (pyelonephritis): Mulige tegn er høj feber og kuldegysninger, svær flanksmerter, kvalme og opkastning. Nogle gange vises der også blod i urinen.
• Blodforgiftning (sepsis): Dette er når en oprindeligt lokaliseret infektion spredes gennem blodbanen i hele kroppen. Tegn på sepsis omfatter høj feber og kuldegysninger, normalt kombineret med et racerende hjerte og åndenød. Der er en akut livsfare for den pågældende!
• Tropisk-subtropiske infektioner: kulderystelser med feber kan forekomme med malaria, gul feber, schistosomiasis, tyfus, tyfus, miltbrand og pest.
• Hypotermi: Organismen reagerer på hypotermi med kuldegysninger for hurtigt at hæve temperaturen. Derudover indsnævres kar i omkredsen af ​​kroppen (lemmer), så der slipper mindre varme ud gennem huden - kolde lemmer og blålig bleg hud er tegn på dette.
• Solstråle / varmeslag: Ved solstik (varmeopbygning i hovedet som følge af for meget sol) opstår der rødt, varmt hoved, svimmelhed, opkastning, kvalme, rastløshed og nogle gange let feber og kuldegysninger. Et hedeslag forårsager alvorlig overophedning i hele kroppen - kropstemperaturen stiger til over 40 grader her.
• Tilbagetrækningssymptomer: At stoppe vanedannende stoffer som visse lægemidler, nikotin, alkohol eller ulovlige stoffer kan udløse fysiske og psykologiske symptomer, herunder ofte kuldegysninger.
• Psykisk sygdom: Såkaldte hyperkinetiske lidelser som ADHD kan forårsage kuldegysninger. Angstlidelser er også blandt de psykiske sygdomme, der forårsager muskelrysten.
• Akut glaukom: I tilfælde af et glaukomangreb stiger det intraokulære tryk pludselig hurtigt. Mulige tegn på dette er akut hovedpine, synstab, mærkbar hærdning af øjeæblet, kvalme, opkastning og kuldegysninger. Patienten har brug for lægehjælp med det samme!
• Svampeforgiftning: Symptomer på svampeforgiftning afhænger af svampetypen og den forbrugte mængde. Kuldegysninger er mulige tegn, samt muskelkramper, kvalme, opkastning, blodtryksfald og nedsat bevidsthed.
• Hypertyreose: Overskuddet af skjoldbruskkirtelhormoner kan udløse muskelrystelser som kuldegysninger hos de berørte.

Kuldegysninger: hvad skal man gøre

Tips til kuldegysninger som følge af feberudbrud er f.eks.

• Varme: Med varme tæpper, et varmt fodbad eller et varmt bad kan de ufrivillige muskelrysten, der i sidste ende fører til feber, stoppes. Takket være varmen, der leveres udefra, skal kroppen selv arbejde mindre for at øge temperaturen.
• Varm te: Lindenblomst-te er meget velegnet som hjemmemedicin, når der er feber, fordi den har en opvarmende og svedfremkaldende effekt. En te fremstillet af hyldeblomst eller hybenskal hjælper også kroppen med at generere varme.
• Drik meget: Hvis du har feber og kuldegysninger, gælder altid følgende: drik meget! Tommelfingerreglen: Drik en halv liter væske for hver ekstra grad af kropstemperatur.

Hvis kulderystelser derimod skyldes solstik, er det vigtigste at afkøle. Disse hjemmemediciner og tips hjælper:

• Skygge sted: Den pågældende person skal straks komme ud af solen til et køligt, skyggefuldt sted som muligt. Det er bedst at sidde der (hoved og overkrop skal være forhøjet).
• Koldt hoved: Kolde, fugtige kompresser eller kølige yoghurtkompresser på panden, hovedet eller halsen reducerer temperaturen.

Kuldegysninger: hvornår har du brug for at se en læge?

Du behøver ikke at se en læge med det samme, hver gang du får kuldegysninger. Hvis kulderystelser skyldes forkølelse, går den som regel over af sig selv og kan om nødvendigt lindres selv. Men hvis du har mistanke om reel influenza eller anden alvorlig sygdom, bør du kontakte din læge for at starte den passende behandling af den underliggende sygdom.

Du bør også søge lægehjælp, hvis du oplever usædvanligt alvorlige eller langvarige kuldegysninger. Selvom muskelrysten viser sig uden nogen åbenbar grund uden andre symptomer på infektion, bør du opsøge en læge.

I tilfælde af alvorlige solstød eller hedeslag, skal du straks ringe til lægen! Det samme gælder tegn på et glaukomangreb eller blodforgiftning (sepsis).

Hvis du udvikler symptomer som kuldegysninger og feber under eller efter et ophold i tropisk-subtropiske områder, skal du også straks kontakte en læge (f.eks. En tropemedicinsk læge).

Kuldegysninger: hvad gør lægen?

Først vil lægen indsamle din sygehistorie (anamnese). Blandt andet spørger han om typen, sværhedsgraden og forløbet af dine symptomer samt eventuelle underliggende sygdomme (såsom hypertyreose, autoimmune sygdomme eller tumorer). Oplysninger om afhængighed og nylige ture til varme områder er også vigtige. Nogle gange er disse oplysninger nok til, at lægen kan indsnævre årsagen til dine kuldegysninger.

Under den efterfølgende fysiske undersøgelse vil lægen blandt andet måle din temperatur, mærke dine lymfeknuder for hævelse og lytte til dine lunger. Ofte kan det siges bagefter, hvad der udløser kuldegysninger.

Men hvis årsagen til kulderystelser stadig er ukendt, kan blodprøver hjælpe. De målte værdier kan fx indikere betændelse i kroppen og invaderende patogener. Nogle gange er billeddannelsesprocedurer, såsom ultralyd eller røntgenundersøgelser (f.eks. I brystet) også nyttige.

Behandling af kuldegysninger

Behandling af kuldegysninger afhænger af årsagen. For eksempel, hvis du har kuldegysninger som følge af en infektion, behandles dette med passende foranstaltninger. For eksempel kan lægen ordinere antibiotika til en bakteriel infektionssygdom. Antipyretisk medicin og hjemmemedicin, såsom benomslag, kan bruges mod høj feber. Dette hjælper også mod kuldegysninger. Muskelrystelser kan også bringes under kontrol med andre hjemmemediciner som varm te og varme.

Tags.:  Babybarn sund arbejdsplads rejse medicin