Hovedsvamp

Tanja Unterberger studerede journalistik og kommunikationsvidenskab i Wien. I 2015 startede hun sit arbejde som medicinsk redaktør på i Østrig. Udover at skrive specialtekster, magasinartikler og nyheder, har journalisten også erfaring med podcasting og videoproduktion.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Hovedsvamp (tinea capitis) er en smitsom svampesygdom i hovedbunden forårsaget af en infektion med hudsvampe. Det er en af ​​de mest almindelige svampeinfektioner hos børn. Et hyppigt symptom er cirkulære, skarpt afgrænsede hårløse områder på hovedet med grålige skalaer. Lægen behandler normalt hovedsvamp med svampedræbende midler (f.eks. Shampoo, cremer, tabletter). Find ud af mere om årsager, symptomer og behandling her!

ICD -koder for denne sygdom: ICD -koder er internationalt anerkendte koder til medicinske diagnoser. De kan f.eks. Findes i lægerbreve eller på attester om uarbejdsdygtighed. B35

Kort overblik

• Beskrivelse: Hovedsvamp (tinea capitis) er en svampesygdom i den hårede hovedbund forårsaget af en infektion med hudsvampe. Børn påvirkes ofte af dette.
• Symptomer: Symptomer omfatter runde, skaldede pletter i hovedbunden (hårtab) med grålige skæl, betændte hudområder, kløe.
• Behandling: Lægen behandler hovedsvamp i milde tilfælde med svampedræbende midler i form af shampoo, cremer eller opløsninger. Hvis forløbet er mere alvorligt, er svampedræbende midler i form af tabletter eller injektioner nødvendige.
• Årsager: Hovedsvamp er forårsaget af en infektion i hovedbunden med hudsvamp. De fleste bærere er dyr som hunde, katte, hamstere, kaniner og marsvin.
• Diagnose: samtale med lægen, fysisk undersøgelse (f.eks. Undersøgelse under mikroskop, oprettelse af en svampekultur i laboratoriet).
• Forløb: Behandlet tidligt, hovedsvamp kan helbredes. Hvis hovedsvampen allerede er fremskreden, efterlades de skaldede hårområder dog ofte permanent, og der udvikles ar.
• Forebyggelse: Undgå kontakt med dyr med mærkbare skaldede hudpletter, del ikke genstande (f.eks. Børster, håndklæder) med syge mennesker og desinficer dem regelmæssigt, vask vasketøj ved 95 grader Celsius.

Hvad er hovedsvamp?

Hovedsvamp, medicinsk kaldet tinea capitis, er en smitsom svampesygdom (mykose), der påvirker det behårede område af hovedet (f.eks. Hovedbundshår, øjenbryn, øjenvipper, skæg). Det er en undertype af svampehudsygdomme og er forårsaget af hudsvampe som trådsvampe (dermatofytter), sjældent også skimmelsvampe (Aspergillus) og gær (Candida).

Dyr som hunde og katte er ofte inficeret med et svampepatogen, der overføres til mennesker ved kontakt (f.eks. Når de stryger). Hovedsvamp er meget smitsom og overføres også fra person til person.

Hvem er særligt berørt?

Hovedsvamp er en af ​​de mest almindelige svampeinfektioner hos børn (normalt under ti år). Børn bliver ofte smittet, når de klapper kæledyr og husdyr (f.eks. Katte, hunde, marsvin eller endda kalve på gården). Spædbørn og nyfødte er sjældent påvirket.

Dyreejere og mennesker, der arbejder med dyr (f.eks. I landbruget, i avlsfarme) er også mærkbart ofte syge af hovedsvamp. I Tyskland findes også hovedsvamp i stigende grad hos ældre mennesker.

Hvordan genkender du hovedsvamp?

Symptomerne på hovedsvamp er meget forskellige. I begyndelsen dannes der normalt røde knuder (papler) omkring hårskaftet. Efter et par dage bliver paplerne blekere og skællede. Håret bliver skørt og går i stykker. Som et resultat dannes en eller flere skarpt afgrænsede, cirkulære, skaldede pletter (alopecia) i hovedbunden. De berørte områder af huden er normalt dækket af grålige skæl. Hovedbunden er ofte rød, kløende og smertefuld.

Hvis infektionen er mere avanceret, vises symptomerne nogle gange i ansigtet eller andre dele af kroppen. Disse områder er normalt stærkt betændte og op til otte centimeter store. I nogle tilfælde koloniseres de berørte hudområder også af bakterier, hvilket resulterer i grådende, purulente og honningkagelignende sår (tinea capitis profunda).

I nogle tilfælde forårsager infektionen smertefulde bylder i mænds skæghår, som normalt er dækket med skorper (tinea barbae).

I alvorlige tilfælde er lymfeknuderne i halsen og halsen hævede og ømme. Indimellem er der også feber.

Den stærke betændelse kan forårsage permanent skade på hårrødderne. I alvorlige tilfælde forbliver hovedbunden i disse områder bar for evigt efter helbredelse. Ar efterlades også ofte i hovedbunden.

Frem for alt påvirker en stærk angreb med hovedsvamp livskvaliteten for mange berørte. De skammer sig over de skaldede pletter på hovedet og er derfor ikke sjældent psykisk stressede.

Hvordan behandler du hovedsvamp?

Til behandling af hovedsvamp anbefaler læger normalt en kombination af lokal terapi (f.eks. I form af shampoo, salver eller cremer) og intern (systemisk) behandling (f.eks. I form af tabletter). Behandlingsmålene er at eliminere det forårsagende middel, lindre symptomerne og forhindre permanent hårtab og yderligere infektion.

Det er vigtigt under behandlingen, at hovedsvamp behandles så hurtigt som muligt og i lang nok tid. Det skyldes, at symptomerne ofte aftager hurtigt som følge af behandlingen, hvilket betyder, at mange patienter afbryder behandlingen tidligt. Dette gør det imidlertid muligt for svampen at sprede sig igen. Hvis kæledyr er svampens bærere, er det også nødvendigt at behandle dem for at forhindre geninfektion.

Det er vigtigt at starte behandlingen hurtigst muligt for at forhindre svampeinfektionen i at sprede sig yderligere og reducere risikoen for infektion.

Shampoo, løsninger og cremer

Først og fremmest behandler lægen hovedsvamp eksternt med svampedræbende midler i form af shampoo, opløsninger og cremer, der påføres lokalt på huden. Disse dræber svampene (fungicid) eller hæmmer svampevækst (fungistatisk).

Aktive ingredienser såsom terbinafin, itraconazol og fluconazol bruges blandt andre.

Tabletter, drikkeopløsninger og sprøjter

I de fleste tilfælde af hovedsvamp er det nødvendigt med yderligere behandling med svampedræbende midler i form af tabletter, drikkeopløsninger (suspensioner) og sprøjter (injektioner) (systemisk behandling). Det er vigtigt at tage medicinen i en tilstrækkelig lang periode, indtil der ikke kan påvises flere patogener.

Behandlingen varer fra et par uger til flere måneder. Da nogle lægemidler sjældent skader leveren, anbefales det, at lægen kontrollerer dine blodværdier regelmæssigt.

Ved behandling af hovedsvamp anbefaler læger i de fleste tilfælde en kombination af topisk og systemisk behandling med svampedræbende midler.

Antibiotika og kortison

I tilfælde af bakterieangreb ordinerer lægen normalt også antibiotika, der skal påføres huden (f.eks. Salver, cremer). Disse hæmmer væksten af ​​bakterier (bakteriostatiske antibiotika) eller dræber patogenerne (bakteriedræbende antibiotika).

Behandling med kortison (glukokortikosteroider) er sjældent nødvendig, hvis hovedbunden er stærkt betændt. Patienten anvender disse i form af salver, cremer eller løsninger til de berørte områder af huden.

Hjemmemedicin

For at lindre irritationen i hovedbunden og kløen i hovedsvamp siges det også, at nogle hjemmemekanismer hjælper. Kolde kompresser, en aloe vera gel eller troldhasselgel har en kølende effekt og kan hjælpe med at lindre kløe.

Rids ikke kløende hudområder. Dette forværrer symptomerne og kan føre til bakteriel infektion og betændelse.

Når du vasker dit hår, er det vigtigt ikke at bruge for varmt vand. Dette irriterer den allerede stressede hovedbund og øger kløen. For at forkorte behandlingsvarigheden er det ofte nyttigt at klippe langt hår kort.

Afslapning lindrer symptomerne på nogle syge. For eksempel er autogen træning eller progressiv muskelafslapning ideel.

Virkningerne af hjemmemedicin er ikke videnskabeligt bevist tilstrækkeligt. Hovedsvamp kan ikke behandles med hjemmemedicin alene!

Hvordan opstår hovedsvamp?

Hovedsvamp opstår, når hudsvampe som trådsvampe (dermatofytter), skimmelsvampe (Aspergillus) og gær (Candida) angriber hovedbunden og trænger ind i hårsækkene. Filamentøse svampe, for eksempel Microsporum canis, Trichophyton tonsurans, mere sjældent Trichophyton violaceum, udløser ofte sygdommen. I Tyskland kan man se en stigende spredning af patogenet Microsporum canis, som katte og hunde for det meste overfører.

Hvordan overføres hovedsvamp?

I de fleste tilfælde kommer infektionen fra dyr som hunde, katte, hamstere, kaniner og marsvin. Landbrugskalve er også potentielle vektorer. Dyrene er inficeret med de patogener, der overføres til mennesker ved direkte kontakt. Børn, der især leger med dyr, bliver ofte ramt af hovedsvamp og bliver en vektor for andre mennesker. Da hovedsvamp er meget smitsom, stiger udbrud i skoler og børnehaver.

Hvordan stiller lægen en diagnose?

For at forhindre permanent hårtab eller ar fra hovedsvampen er det vigtigt at konsultere en læge så tidligt som muligt ved de første tegn. Hvis der er mistanke om hovedsvamp, er det første kontaktpunkt familielægen. Hvis det er nødvendigt eller for yderligere undersøgelser, henviser han dig til en hudlæge.

Mange andre hudsygdomme (f.eks. Psoriasis, atopisk eksem, seborré, kontakteksem) har lignende symptomer, men behandles normalt radikalt forskelligt. Derfor foretager lægen en grundig undersøgelse.

Tal med lægen

Først foretager lægen en detaljeret diskussion (anamnese) med den pågældende person. Blandt andet stiller han spørgsmål om eksisterende hudproblemer og hudforandringer, for eksempel hvor de første gang dukkede op, uanset om de opstod pludseligt eller har udviklet sig over en længere periode. Det er også vigtigt at vide, om patienten tidligere har haft kontakt med dyr. Derudover spørger lægen, om der er andre sygdomme (f.eks. Psoriasis, neurodermatitis).

Fysisk undersøgelse

Lægen undersøger derefter de berørte områder af huden for visuelle abnormiteter (f.eks. Rødme). Han undersøger huden nøje (f.eks. Med et specielt hudforstørrelsesglas eller et mikroskop) og scanner det. Ofte giver de typiske hudforandringer lægen de første tegn på en svampesygdom.

Oprettelse af en svampekultur

For en pålidelig diagnose opretter lægen derefter en svampekultur for at bestemme det nøjagtige patogen. For at gøre dette fjerner han hår eller hårstubbe og hudflager fra det berørte område. I laboratoriet dyrkes kultur på et specielt næringsmedium for at bestemme den nøjagtige svampetype. Svampekulturen giver lægen vigtig information om, hvilket patogen det er, og hvilke lægemidler der er effektive mod det.

Observation under UV -lys

Nogle svampe (f.eks. Dermatofytter) fluorescerer, når de udsættes for ultraviolet lys. For at gøre dette bestråler lægen den berørte del af huset i et mørkt rum med en såkaldt Trælampe (også kendt som sort lyslampe eller UV-lys). Hvis der er en infektion, vil lægen genkende dette ved, at det berørte område lyser gulgrønt.

Familiemedlemmer og andre, der har været i tæt kontakt med mennesker med hovedsvamp, bør også screenes.

Kan hovedsvamp helbredes?

Hovedsvamp udvikler sig normalt i løbet af et par dage og forsvinder, hvis den behandles tidligt, igen efter et par uger. Men hvis hovedsvampen ikke behandles, og de berørte områder allerede er inficeret med svampe eller bakterier, kan de forblive hårløse (skaldede) for evigt, efter at betændelsen er helet.

I nogle tilfælde, hvis infektionen er alvorlig, er det muligt, at der forbliver ar i hovedbunden. Kontakt derfor en læge hurtigst muligt ved de første tegn på hovedsvamp.

Selvom hovedsvamp heler med succes, er det muligt, at du bliver smittet igen!

Hvordan kan du forhindre hovedsvamp?

For at undgå infektion med hovedsvamp er der et par ting at overveje. Svampepatogener kan forblive levedygtige i lang tid i kamme, børster, håndklæder, plyslegetøj eller på sengetøj. Hvis et familiemedlem lider af hovedsvamp, bør du derfor ikke bruge dem sammen og desinficere dem regelmæssigt. Det gælder også de lagerområder, som objekterne ligger på.

Det er bedst at vaske vasketøj (f.eks. Pude, håndklæder, hatte) ved 95 grader Celsius eller bruge specielle hygiejniske rengøringsmidler til sikkert at dræbe svampene. Undgå kontakt med dyr, der har skaldede, cirkulære, skællende pletter på deres kroppe.

Så længe du har hovedsvamp, bør du hellere undgå at besøge frisøren. Smittede børn skal tidligst tilbage til skole eller børnehave en uge efter, at lægen har startet behandling med dem. Sørg for at informere skolen eller børnehaven for at advare forældre og lærere om en mulig infektion.

Tags.:  Hospital sexpartnerskab parasitter