Cannabis (marihuana, hash)

og Martina Feichter, medicinsk redaktør og biolog

Martina Feichter studerede biologi med et valgfag apotek i Innsbruck og fordybede sig også i en verden af ​​lægeplanter. Derfra var det ikke langt til andre medicinske emner, der stadig fænger hende den dag i dag. Hun er uddannet journalist på Axel Springer Academy i Hamborg og har arbejdet for siden 2007 - først som redaktør og siden 2012 som freelance skribent.

Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.

Cannabis (latin for hamp) har en årtusinder gammel tradition som en nyttig og medicinsk plante. Det er også en af ​​de ældste kendte rusmidler. Dens psykoaktive virkning var den første, der blev brugt i Indien i forbindelse med kultiske handlinger. I Europa, hvor hamp spillede en vigtig rolle i fiberproduktionen som en dyrket plante, blev den berusende virkning af visse sorter kendt i det 19. århundrede. Forbruget spredte sig især i 1970'erne.

I Tyskland i dag er cannabis langt det mest almindeligt anvendte ulovlige stof. Samlet set er det tredjepladsen blandt de mest populære psykoaktive stoffer efter alkohol og tobak.

Cannabisplanten

Der er forskellige typer hampfamilier, hvoraf den ene er cannabis, hver med han- og hunprøver (hermafroditiske former er sjældne). Kun hunplanterne af Cannabis sativa indeholder nok af den vigtigste psykoaktive ingrediens tetrahydrocannabinol (THC) til at forårsage forgiftning. THC og de andre berusende ingredienser (cannabinoider) er i harpiksen i kirtelhåret.

Der er tre forskellige cannabisprodukter:

• Marihuana (græs, gryde): plantens hakkede og tørrede hunblomster
• Hash (lort, dope): den pressede, ofte strakte harpiks
• Hasjolie (olie fra harpiksen) eller hampolie (olie fra frøene)

Det gennemsnitlige THC -indhold er 6,8 procent for hash og 2 procent for marihuana. THC -indholdet i hasholie kan være op til 30 procent. Generelt kan THC -indholdet dog variere meget afhængigt af plantetype, dyrkningsareal og metode samt forarbejdning af planterne. For eksempel kan drivhusvarianter af marihuana indeholde op til 20 procent THC.

Cannabis ryges (ren eller sammen med tobak), tygges eller blandes med mad eller drikke (f.eks. Kiks, te).

Udover hash, der bruges som et ulovligt stof, findes der også sorter af hamp, der dyrkes lovligt til fiberproduktion. Dog må der kun bruges sorter med et maksimalt THC -indhold på 0,2 procent til dette.

Cannabis høj

Handlingsmekanisme

Cannabis sativa indeholder mere end 60 forskellige cannabinoider. Den såkaldte Delta-9-Tetrahydrocannabinol (THC) tilskrives den største psykoaktive effekt.

Den nøjagtige virkningsmekanisme for cannabis er endnu ikke fuldt ud forstået.Forskere har dog fundet særlige cannabinoidreceptorer i hjernen såvel som i andre dele af kroppen. THC og de andre berusende hampingredienser binder sig til det og udvikler dermed deres afslappende og humørfremmende effekt. Andre effekter er

• en øget opfattelse (høre, se)
• et øget behov for kommunikation
• en tankegang, der er mere rig på associationer og mere fantasifuld

Men cannabis kan også udløse ubehagelige effekter:

• deprimeret humør
• Rastløshed
• spænding
• Angst og panikreaktioner
• Forvirring med paranoid til paranoid vrangforestillinger

Eksperter formoder, at psykoser, depression og angst hos nogle cannabisbrugere kan spores tilbage til en underliggende disposition, dvs. en genetisk modtagelighed for psykiske lidelser.

Virkningen af ​​hashbrug og hvor stærk de er, afhænger af flere faktorer. Disse omfatter for eksempel typen af ​​forbrug (røget, spist), mængden af ​​aktiv ingrediens, der indtages, grundstemningen og den pågældende persons psykologiske stabilitet.

Handlingens begyndelse

Enhver, der ryger hash, vil mærke effekten af ​​rusen næsten med det samme. Det når sit højdepunkt efter cirka et kvarter. Efter 30 til 60 minutter aftager det langsomt; det har helt aftaget efter to til fire timer.

Narkotikamisbrug udspiller sig meget langsommere, når nogen spiser eller drikker hash. For hvis kroppen optager THC gennem maven, tager det længere tid, end hvis det går gennem lungerne direkte ind i blodet. Virkningerne indstilles i 30 minutter til to timer efter forbrug og kan vare op til tolv timer eller (sjældent) længere. Handlingens begyndelse kan ikke præcist forudses. Det afhænger fx af, hvad og hvor meget du spiste på forhånd.

Konsekvenserne

Akutte risici ved forbrug af hash påvirker hovedsageligt psyken: Paranoia, hallucinationer, "dårlige ture", hukommelsesgab og andre negative fornemmelser kan opstå. Hjertebanken, kvalme og endda kredsløbskollaps er også mulige. Cannabis udgør en kortsigtet sundhedsfare på grund af dets pulsforøgende effekt. Lægemidlet er derfor farligt for dem med hjertesygdomme.

Samlet set er den til tider meget uforudsigelige effekt problematisk. Især førstegangsbrugere ved ikke, hvordan deres krop og sind vil reagere på det.

Langvarig brug af hash har psykologiske, sociale og fysiske konsekvenser, selv om nogle risici er kontroversielle. Det anses for sikkert, at rygning af cannabisprodukter skader luftvejene (især hvis tobak også blandes ind). Lungefunktionen er svækket, og risikoen for lungekræft øges, fordi cannabisrøg indeholder flere kræftfremkaldende stoffer end en tilsvarende mængde tobaksrøg!

I puberteten kan hamp forstyrre udviklingen. Konsekvenserne under graviditet og for den nyfødte er uklare. Det er bevist, at hashbrug forværrer mental ydeevne (opmærksomhed, koncentration, evne til at lære) på lang sigt. Ifølge den nuværende viden opstår der dog ikke permanent hjerneskade.

Der er indtil videre ingen videnskabelig dokumentation for det ofte beskrevne "amotivationssyndrom", der siges at skyldes langvarig, tung brug af cannabis. Det forstås at betyde en permanent tilstand af sløvhed, ligegyldighed og generel uinteresse, som også afspejles i en forsømmelse af det ydre udseende.

Sammenlignet med andre stoffer har cannabis et lavt potentiale for mental og fysisk afhængighed. På en tilsvarende skala er hamp stort set sammenlignelig med alkohol og nikotin.

På sigt kan der imidlertid udvikles en psykologisk og let fysisk afhængighed med hash.

Tilhængere og modstandere

Indtagelse af hash er et af de mest kontroversielle emner i vores tid. Kampen for at legalisere rusmidlet deler offentligheden. Hvis forslagsstillerne ser cannabis som en temmelig let afslappende middel, holder modstanderne fast ved deres opfattelse af, at hash er nummer 1 "gateway -stof".

I medicin bruges cannabis blandt andet som appetitstimulator og humørforstærker samt til smertelindring (f.eks. Ved alvorlig kræft, epilepsi, multipel sklerose, AIDS).

Cannabis som et stof

Siden marts 2017 har læger lovligt foreskrevet cannabisblomster og ekstrakter. Dette er tilladt for patienter med alvorlige sygdomme, forudsat at cannabispræparaterne efter lægens opfattelse er:

• lindre symptomerne markant
• påvirker sygdomsforløbet positivt

Dette kan f.eks. Være tilfældet for behandling af smerter og spasticitet, for alvorligt tab af appetit og kvalme, for eksempel i forbindelse med kræftbehandling, eller for kroniske sygdomme såsom multipel sklerose.

Tags.:  stress Diagnose medicin