Angiografi
Valeria Dahm er freelance skribent i medicinsk afdeling. Hun studerede medicin ved det tekniske universitet i München. Det er særligt vigtigt for hende at give den nysgerrige læser et indblik i det spændende fagområde inden for medicin og samtidig bevare indholdet.
Mere om -eksperterne Alt -indhold kontrolleres af medicinske journalister.Ved angiografi visualiseres fartøjer ved hjælp af diagnostiske billeddannelsesmetoder såsom røntgenstråler, magnetisk resonansbilleddannelse (MR-angiografi) eller computertomografi (CT-angiografi). Lægen kan således diagnosticere og vurdere vaskulære sygdomme. Læs alt om angiografi, hvordan det gøres og de involverede risici.
Hvad er en angiografi?
Angiografi er en radiologisk undersøgelse, hvor karrene fyldes med kontrastmedium og synliggøres ved hjælp af røntgenstråler, magnetisk resonans-tomografi eller computertomografi og vist på det såkaldte angiogram. Afhængigt af fartøjstypen skelnes der mellem arteriernes angiografi (arteriografi), venerne (venografi) og lymfedrænagevejene (lymfografi).
Hvornår laver du en angiografi?
Angiografi bruges til at diagnosticere sygdomme, der er forbundet med indsnævring eller okklusion af karrene.
Angiografi: hjerte
Hjerteangiografi er også kendt som koronar angiografi. Det gør kranspulsårerne synlige, som kan ændres eller blokeres i løbet af en koronar hjertesygdom eller et hjerteanfald. Derudover kan hjertets indre vises og deres størrelse og funktion vurderes.
Angiografi: øje
Ved hjælp af såkaldt fluorescensangiografi kan lægen diagnosticere aldersafhængig makuladegeneration (lidelse i nethinden) ved at vurdere de fine blodkar i nethinden. Et specielt grønt farvestof (fluorescein) bruges i stedet for kontrastmidlet.
Angiografi: hjerne
Med cerebral angiografi (latin: cerebrum = hjerne) kan både blodkarrene i hjernen og de leverende kar i nakkeområdet visualiseres, hvis der er mistanke om hjernetumorer, hjerneblødning eller vaskulære sygdomme.
Angiografi: ben
Arteriografien af benet og bækkenkarene bruges til at detektere vaskulære indsnævringer, for eksempel hos diabetikere. Venografien udføres, hvis der er mistanke om trombose og til planlægning af terapi i tilfælde af åreknuder.
Hvis der er en kontrastmiddelintolerance, kan der udføres CO2 -angiografi på benene, hvor kontrastmidlet erstattes af kuldioxid.
Hvad gør du med en angiografi?
Inden selve undersøgelsen vil din læge tage en sygehistorie og forklare risiciene og fordelene ved proceduren. Derudover måles og testes blodværdierne for en mulig kontrastmiddelallergi.
Med konventionel angiografi indsættes først et tyndt plastrør (kateter) i arterien, venen eller lymfekarret, normalt under lokalbedøvelse, og skubbes fremad indtil kort før karudsnittet, der skal undersøges. Efter indsprøjtning af kontrastmediet, som fylder karrene, røntgenstråler det tilsvarende område af kroppen. Kontrastmidlet fremstår hvidt på røntgenstrålen, fordi det absorberer røntgenstrålerne. Det betyder, at karternes indre også kan ses på angiogrammet. Til sidst fjernes kateteret, og der påføres et trykbandage over punkteringsstedet.
En særlig form er digital subtraktionsangiografi, hvor optagelser foretages før og efter kontrastmidlet er distribueret. En computer fjerner identiske områder fra begge billeder, hvilket gør ændringerne i de kontrastfyldte beholdere særligt synlige.
I kontrast til CT -angiografi og MR -angiografi behøver kontrastmidlet ikke at blive injiceret direkte i karret for at blive visualiseret, men administreres normalt via en armåre eller arterie. Intet kontrastmiddel er påkrævet til MR-angiografi ved flyvetid (TOF-angiografi), da billederne er skabt ved at magnetisere friskflydende blod.
Hvad er risikoen ved angiografi?
Angiografi er en relativt ukompliceret undersøgelse. Når kontrastmidlet injiceres, kan munden føles varm eller smage ubehageligt. Disse ufarlige bivirkninger forsvinder umiddelbart efter injektionen.
I sjældne tilfælde er folk overfølsomme over for kontrastmidlet eller udvikler en allergisk reaktion. Allergi samt nyreinsufficiens eller hypothyroidisme skal afklares inden undersøgelsen, da der i disse tilfælde ikke bør gives kontrastmiddel.
En vaskulær punktering kan føre til blødning, blå mærker, trombose (blodpropper), emboli (vaskulær blokering på grund af trombose), vaskulære skader eller infektioner.
Hvad skal jeg overveje efter en angiografi?
Efter angiografien skal du tage det roligt og drikke så meget som muligt, så kontrastmidlet elimineres hurtigt. Du bør også undgå tungt fysisk arbejde i de følgende dage. Hvis du pludselig oplever svimmelhed, hovedpine, kvalme eller et racerhjerte, bedes du straks kontakte en læge.
Tags.: bogtip lyst til at få børn tandpleje
